Afrikanske hvidbuget dværgpindsvin

Afrikanske hvidbuget dværgpindsvin

Afrikanske hvidbuget dværgpindsvin: Atelerix albiventris
Afrikansk hvidbuget/firetået (dværg/pygmæ)pindsvin (Four-toed hedgehog, African
white-bellied/pygmy hedgehog)
Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin (herefter ”pindsvin”) er en insektæder
(Insectivora; dog klassificerer andre den i Eulipotyphla eller Erinaceomorpha) og
tilhører familien Erinaceidae, som består af godt 20 arter af piggede (som denne art)
og hårede pindsvin.

 

Fuldvoksen.

30/9 18 Vi har to hund pindsvin i Monkey World på 3 og ca. 1 1/2 -2 år gamle,  der er 15-25 cm lange og vejer fra 300-900 g – individer avlet i
fangenskab er ofte større end deres vilde artsfæller. Hunnerne er typisk større end
hannerne.

Kroppen er ovalformet, halen er ca. 1-2,5 cm lang, snuden er kort, men spids,
benene 5-7 cm, og den har typisk fire tæer på hver fod, i nogle tilfælde fem tæer
eller med en større eller mindre udvækst på forfoden.
Underpelsen er grålig/brunlig, snudepartiet brunt, og pande, kinder og bug hvid.
Øverst er pindsvinet beklædt med 0,5-3 cm lange pigge, som er naturligt grå eller
brune og hvidere i spidsen og basen. Et skræmt eller truet pindsvin ruller sig
sammen, så piggene yder beskyttelse. Mere end 70 beskrevne farvevarianter er dog
fremavlet i fangenskab.
Hanner kan kendes på deres synlige penis, som findes midt på bugen som en
lyserød eller brunlig ”knap”. Hunnernes køn ses som en spalteformet åbning ved
anus, og de har 2-5 par, ofte mindre synlige, dievorter.

Alder

I naturen lever pindsvinet som regel ikke mere end 3 år. Dets primære naturlige
fjender er sjakal, hyæne, honninggrævling og savannehornugle. I fangenskab bliver
de typisk omkring 6-10 år.

Bur

Pindsvinet er nataktivt og lever i naturen solitært. Trods deres solitære levevis kan
de i fangenskab med visse hensyn holdes i par eller grupper, og det
anbefales så vidt muligt at holde flere sammen, for at sikre at dyrene har mulighed
for at udvise naturlig adfærd over for artsfæller. Pindsvinene sover i hulrum, f.eks. i
hule træer og bunker i vegetationen eller under væltede træer, rødder og klipper. I
naturen fores reden med bl.a. blade, smågrene og græstørv.

De bør have 1kvm. pr. pindsvin.

Temtaratur.

Pindsvin er meget følsomme over for træk og kulde, hvorfor anlægget skal sikres
herimod. De skal have en nogenlunde stabil temperatur mellem 20 og 29° C, og de
må ikke stå i direkte sollys uden mulighed for at skjule sig.
Både lavere og højere temperatur kan udløse dvale eller en dvalelignende tilstand,
hvor pindsvinets aktivitet og fødeindtag kraftigt reduceres. Dvalen forekommer i
deres naturlige levesteder i tørsæsonen, hvor fødetilgængeligheden typisk er lavest.
Da dvalen tilsyneladende ikke har nogen betydning for pindsvinets trivsel og
formeringsevne, frarådes det at forsøge at fremstimulere tilstanden, da man kan
risikere, at dyret vil sulte. Tilstanden undgås ved at give tilstrækkeligt føde og holde
temperaturen inden for det anbefalede.

Foder

Pindsvinet æder i naturen mange forskellige fødeemner, heriblandt insekter, snegle,
larver, edderkopper, små hvirveldyr (f.eks. frøer, mus, firben og små slanger), æg,
plantemateriale og svampe.
Pindsvinet har derfor brug for en varieret kost med en daglig blanding af god
kvalitets universalfoder og evt. kattetørfoder (maks. 12 % fedt, min. 30 % protein,
fiberindhold ca. 10 %), kød, mus, insekter (f.eks. græshopper, fårekyllinger),
regnorme, melorme, voksmøllarver og hårdkogt æg.
Som supplement kan gives lidt vasket frugt (f.eks. æble, banan, pære, blomme,
mango, jordbær) og gulerødder, kartofler, ærter, majs og bønner (alle kogte).
Sukkerholdige emner som sød frugt, rosiner og figenstykker må kun gives som
godbid.
Vitaminer gives i pulverform i foderet. Pindsvinene skal altid have adgang til foder og
vand. Specielt hos diegivende hunner må foder og vand aldrig løbe tør, da hun
ellers kan finde på at æde ungerne.

Pindsvine unger

Hunner er fertile året rundt, men de yngler hovedsageligt i regnsæsonen (tidspunkt
på året afhængigt af området), hvor fødetilgængeligheden typisk er størst. I naturen
får de derfor normalt 1-2 kuld om året, men de er i stand til at yngle oftere. Mere end
to kuld årligt frarådes for at undgå en potentiel overbelastning af hunnen.
Den optimale alder for hunnens første parring er lige under et år, og parring bør ikke
ske, før hun er min. 6 mdr. gammel, men helst ældre. Hunner meget ældre end et år
kan være svære at avle på. Hannen skal fjernes fra hunnen senest to uger efter
parringen, da hunnen er speciel sensitiv over for forstyrrelser (også fra mennesker)
både før, under og efter fødslen, indtil ungerne er ca. et par uger gamle.
Forstyrrelser, der stresser hunnen, kan i værste fald resultere i, at hun æder
ungerne.

Drægtighedsperioden

Drægtighedsperioden er ca. 30 dage, og hunnen føder sine unger i en rede i en
mindre hule. Kuldstørrelsen varierer fra 2-10, men som regel 4-5 unger.
De nyfødte, blinde unger med en vægt på ca. 10 g er dækket af en tynd membran,
der beskytter moderen mod deres allerede udviklede, om end bløde, pigge. Udover
piggene er ungerne hårløse, og piggene bliver hårdere allerede et par timer efter
fødslen. Flere pigge og hår vokser ud de næste par dage, og øjnene åbner sig efter
et par uger, hvorefter de bliver mere aktive. Som ca. 4-5 uger gamle begynder
ungerne at gå på opdagelse og søge efter føde med moderen, selvom de stadig dier
hos hende. I 6-ugers-alderen fravænnes ungerne, og i naturen forlader de moderen
ikke lang tid efter. Unger i fangenskab bør derfor fjernes fra moderen i 7-8-ugersalderen.
Ungerne bliver kønsmodne i 2-3-måneders-alderen. I naturen vil de dog typisk vente
med at yngle til det følgende år.

Sygdom

Det første år kan pindsvinet tabe og udskifte dets pigge et par gange, og i den
forbindelse kan dyret klø sig, hvilket er normalt. Et bad i lunken kamillete kan evt.
lindre kløen. Som voksen taber de sjældent piggene, og sker dette i stor grad, er det
tegn på sygdom, og dyrlægen bør opsøges.
Pindsvinet kan let blive overvægtigt, så sørg for at give en varieret kost uden for
mange fedende og sukkerholdige fødeemner – f.eks. rosiner, figner, melorme.