fbpx

Cecilias Historie

Min historie hos Monkey World

Min historie, Historien om hvordan jeg har udviklet mig hos Monkey World starter faktisk før, Monkey World blev til. Starten har ikke meget med Monkey World at gøre, men udgør et meget vigtigt faktum for historien.

Tilbage til forsiden

Asperges

Da jeg var 11 år gammel i 2010, blev jeg diagnosticeret med Aspergers Syndrom, som er en type autisme på autismespektreret. Kendetegnene ved Aspergers Syndrom er bl.a., at personen har en IQ på eller over 90 (gennemsnit), har en særinteresse og nogle problemer med at begå sig socialt (her kan problemerne variere hos det enkelte individ). Da jeg fik min diagnose, var jeg enormt velfungerende, socialiseret og dygtig i skolen. Jeg kan ikke selv huske, at min Aspergers har spillet en stor rolle i min barndom. Det har den sandsynligvis, men personligt kan jeg ikke huske det.

2016

Vi springer nogle år frem til starten af 2016. Her var jeg i gang med mit andet semester af 1.g på det tekniske gymnasium, eller HTX i daglig tale. Jeg havde gang i mange aktiviteter på det tidspunkt. Jeg gik i skole 37 timer om ugen plus lektierne, socialiserede med mine venner, jeg havde en kæreste, gik til syning, ridning, FDF og arbejde samtidig et deltidsjob som butiksassistent i Netto.
Uden at jeg selv var klar over det, pressede jeg min hjerne til at gøre mere, end den kunne håndtere. Jeg gjorde dette i en tro om, at jeg syntes, jeg havde det godt, når jeg havde travlt. Min krop viste tydelige tegn på stress; nedsat appetit, nedsat immunforsvar, dårlig søvn og dårlig korttidshukommelse. Jeg fortsatte i denne rytme med mine mange aktiviteter helt ind til sommeren 2016. Jeg valgte at sige mit job op, da jeg begyndte at udvikle en angst overfor min arbejdsgiver, og langt hellere ville undvære de 2.500 kr. om måneden, end at arbejde for ham længere.

Kæreste slog op

September 2016, i starten af 1. semester af 2.g, slog min kæreste op. Her brød min verden sammen. Jeg blev deprimeret og mistede al lyst og interesse i livet. Jeg skubbede venner og veninder fra mig og begyndte at isolere mig selv mere og mere.
I november fik jeg en henvisning til psykiatrisk og blev sat i gang med udredning hos børn- og ungepsykiatrien. En måned senere fik jeg at vide, at jeg har fået det, som hedder en belastningsreaktion.

Stress

Det er når man mentalt ikke kan håndtere flere indtryk, hvilket hos mig var de 9 måneder med konstant stress, og bruddet med min kæreste afgjorde det hele og sendte mig videre til en moderat depression via belastningsreaktionen. I forbindelse med udredningen beholdte jeg min Aspergers diagnose og fik, udover depressionen og belastningsreaktionen, også en hyperkinetisk forstyrrelse, som er et meget pænt, psykiatrisk ord for opmærksomhedsforstyrrelse. Det betyder, at i modsætning til neurotypiske (”normale”/gennemsnitlige) mennesker, som kan holde fokus og koncentrere sig gennemsnitligt i 45 minutter, kan jeg kun holde mit fokus i 20 minutter, før jeg befinder mig et andet sted mentalt.

Diagnose

Nu fandt vi ud af, hvad der var galt, og derfra kunne behandlingen gå i gang. Jeg begyndte til psykologsamtaler og fik bevilliget et selvforståelseskursus på Psykologisk Ressource Center i København. Kurset foregik en gang om ugen, hvor jeg lærte om hvad autisme er, og hvad det gør ved mig personligt. Ikke to autister er ens, og derfor var det vigtigt, at jeg lærte hvad autisme er for mig.

HTX

Da jeg startede på HTX, drømte jeg om at kunne blive astrofysiker. Derefter ville jeg gerne være astrobiolog. Og alligevel ville jeg faktisk hellere være astronom. I løbet af sommerferien op til 2.g, ændrede jeg igen mening og ville gerne studere husdyrvidenskab. Dette ændrede sig igen i august, hvor jeg gerne ville på erhvervsskolen og blive veterinærsygeplejerske med speciale i heste.
Et andet kendetegn ved autisme, og faktisk også ADHD/ADD, er en skiftende sekundær interesse.
I oktober 2016 skulle jeg på studietur til Island. Jeg blev så forelsket i landet, at jeg var sikker på, at det var her, jeg skulle leve. Jeg ville meget gerne til Island igen og tilbringe resten af min tid der, men jeg skulle prøve det igen, for at se om jeg faktisk gerne ville Island. Så jeg planlagde en tur til Island i påsken 2017.

2017

Januar 2017. Jeg fik lov til at starte en 4-årig HTX, hvor jeg ville sprede mine fag udover endnu et år, så jeg ville blive mindre presset i min hverdag. Fra min belastningsreaktion og indtil nu, opgav jeg alle lektier og opgaver, samt timer blev pjækket fra og brugt på Facebook på biblioteket. Jeg endte med at få 19 timer om ugen, i stedet for de 35 der var før. Dog havde dette ingen positiv effekt. Alligevel pjækkede jeg fra timer, lektierne blev stadig forsømt, og jeg kunne ikke længere følge med på niveauet i fagene.

Skole

I løbet af foråret begyndte jeg at blive lukket ude af fællesskabet i klassen. Før havde jeg holdt mig i baggrunden, men stadig følt mig som en del af min klasse.
Jeg følte ikke længere, at jeg kunne snakke med mine klassekammerater, eller at de ville snakke med mig. Ingen ville være i gruppe med mig, hvilket var forståeligt nok, da overskuddet til at lave store opgaver ikke var der. Dette skabte en konflikt med nogle enkelte personer i klassen.

Stopper

Kort inden eksamenerne i maj, begyndte min mentor og forældre at opfordrede mig til at stoppe på HTX. Jeg var på ingen måde lykkelig eller glad, og selvom beslutningen var hård, valgte jeg altså at stoppe min uddannelse. Aldrig har jeg følt så stort et nederlag, men det var uden tvivl den rette beslutning at tage. Vi aftalte med min mentor, at jeg ville tage til Island i 3 måneder henover vinteren, og derefter starte på erhvervsskolen på veterinærsygeplejerskelinjen.

Her begynder min historie hos Monkey World.
Efter sommerferien 2017 manglede jeg noget at lave. Jeg havde lagt nogle jobansøgninger nogle forskellige steder for at skrabe penge sammen til mit ophold i Island den kommende vinter. Min mor kendte til Monkey World og havde faktisk snakket om det før, men interessen havde ikke været der. Hun sagde, at de søgte frivillige til at fodre om morgenen, så hvis jeg havde lyst, kunne jeg være frivillig der, indtil jeg kunne få et lønnet arbejde.
Jeg kontaktede Monkey World og fortalte om min situation; at jeg ikke havde job og ikke skulle starte skole før året efter.

Dennis Ry

Søndag d. 13. august aftalte jeg med Dennis, at vi skulle mødes. For at være helt ærlig, havde jeg ingen forventninger til stedet, da jeg bare skulle have noget at lave, indtil jeg fandt mig et arbejde.
Da jeg så mødte op til hvad der lignede et helt almindeligt hus og stald på landet, blev jeg modtaget med et venligt smil, på trods af at jeg var 5 minutter forsinket.
Vi var i alt 3 nye, som alle havde interesse i at fodre og bruge tid med dyrene, og vi blev vist rundt og hjalp med at fodre de mange, fantastiske dyr; både aber, skildpadder, leguaner, papegøjer, ænder og høns.

Opkald

Dagen var slut, vi var blevet vist rundt, interviewet og havde nu fri. Kort efter jeg kom hjem, fik jeg et opkald fra Dennis, som spurgte om jeg stadig var interesseret i at komme og fodre. Ja, selvfølgelig var jeg det, og gerne så ofte som muligt. Jeg fik 4 dage om ugen: mandag, onsdag, torsdag og søndag. Jeg blev også spurgt, om han skulle vise mig endnu engang, hvordan fodringen fungere og i så fald, at det ville være kl. 6 mandag morgen. Det var jeg klar på.
Da jeg har det bedst med de samme rutiner, møder jeg nu kl. 6 hver morgen, og jeg går samme rute, som jeg gik første gang, jeg fodrede.

Monkey World

Jeg har nu været i Monkey World i 7 måneder (marts 2018), og min udvikling er stor.
Fodringen fik jeg hurtigt styr på. Jeg begyndte at bruge meget tid med dyrene og ikke bare fodre dem. Papegøjer, aber og leguaner blev lynhurtigt et hit hos mig, og jeg nød det fuldt ud. Dog var jeg stadig jobsøgende og havde søgt over 30 jobs, og kun en måned efter jeg blev erklæret fodermester, fik jeg faktisk svar på en ansøgning fra Aldi i Helsinge. Men nu var jeg så knyttet til dyrene og Dennis, at jeg ikke ville bytte for noget i verden. Ingen penge ville kunne overtale mig til at opgive dette sted.

Mit nye hjem

Monkey World endte med at blive mit andet hjem. Jeg tilbragte næsten mere tid der end derhjemme, og jeg var lykkelig. En følelse jeg ikke havde haft meget længe.
Med Aspergers Syndrom er der mange ting, jeg ikke kan gøre, men som almindelige mennesker kan. Jeg har svært ved at tilpasse mig nye omgivelser og nye mennesker, men Dennis bød mig mere end velkommen, og jeg har aldrig haft det så godt.
Turen til Island blev aflyst. Jeg skulle ikke være andre steder end lige her.

Faktisk fortalte jeg ikke Dennis om min diagnose før efter et par måneder, hvilket var på min fars opfordring. Det er svært for mig, at fortælle folk om min autisme, for jeg ved aldrig hvilke reaktioner jeg kan få. Jeg er bange for, at folk ser anderledes på mig, når de ved at min hjerne fungerer anderledes. Disse oplevelser har jeg haft gennem hele mit skoleliv, og derfor skræmmer det mig at folk skal vide, hvad jeg ”fejler”.
Men Dennis tog det helt perfekt og var faktisk bare nysgerrig omkring diagnosen, og hvilken betydning den har for mig. Jeg bliver rigtig glad, når folk udviser en interesse i stedet for at tage afstand til det. Min Aspergers er en meget stor del af mig, større end jeg tidligere havde troet.

Team Monkey World
Hillerødkulturnat 2018 Historie

Team Monkey World

Jeg er rigtig glad for at kunne være en del af Monkey World. Selv om søndagen, som nemt bliver en 10-12-14 timers arbejdsdag. Det at kunne hjælpe til med at gøre stedet bedre, har så stor en betydning for mig hverdagsmæssigt og på længere sigt.
Undervejs har jeg ikke kun knyttet mig endnu tættere til dyrene, men Dennis er også blevet et af mine yndlingspersoner. Det er endnu et autismekendetegn. Der kan oprettes følelsesmæssige relationer til både mennesker og objekter, og selvom et andet menneske får en titel, som normalt tilhører et objekt, er det ikke nødvendigvis en skidt ting. At have et yndlingsmenneske eller yndlingsperson er ligesom et idol, men alligevel ikke helt. Forskellen er, at yndlingspersonen har man over tid oprettet et gensidigt forhold til – ikke nødvendigvis som yndlings, men at lære hinanden at kende gennem dialog. På den måde kan man måske også kalde Dennis for mit forbillede, men for mig er ”yndlingsperson” et bedre term.

Dyrepasser

September 2017 er endnu et vendepunkt i min karriereretning. Nu ville jeg rigtig gerne være dyrepasser, gerne med zoologisk anlæg som speciale. Ved at være ude i Monkey World, er det muligt, at jeg kan få nok erfaring til at få en elevplads trods mine udfordringer.

Mentor

I november 2017 besluttede jeg sammen med min nye mentor, at lægge en ansøgning om uddannelseshjælp på jobcenteret. Nu kunne jeg få penge, og ved at lave en aftale om virksomhedspraktik i Monkey World, ville jeg nu blive betalt for at lave det, som gør mig glad.
Dennis og jeg gik i gang med et skema, og nu arbejder jeg 5 dage om ugen; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag.
Mit arbejdsdag er ikke magen til en typisk arbejdsdag hos andre folk. Mit skema inkluderer flere pauser og korte opgaver, som består af at træne papegøjer og aber. Derfor kommer jeg ikke op og arbejder 37 timer, men derimod 26. Dette timetal varierer dog, alt efter hvor lang tid vi arbejder søndag, da mit skema er sat til at slutte kl. 13, og vi kan sagtens finde på at arbejde indtil kl. 18.

Arbejds-Glad

Jeg er ikke kun blevet gladere af at arbejde i Monkey World, jeg har også fået mere selvværd og selvtillid. Så meget at jeg nu er begyndt at træne i fitness. Jeg har fundet ud af, at træne er afslapning for min hjerne. Min hjerne kan ikke stoppe med at tænke, aldrig nogensinde. Hele tiden har jeg tanker som flyver rundt om det ene og det andet, både godt og skidt, og jeg har ikke altid styr på mine tanker. Ofte det den som råber højest i mængden, men så bliver den næste tanke højere, og til sidst bliver det helt ulideligt.

Energi

Det bruger meget af min energi, at holde mine tanker i skak, og jeg har ofte gjort det ved at holde mig selv travl. Det var det, som skete tilbage i 2016.
Men når jeg træner, er det eneste jeg kan tænke: ”En, to, tre, fire…”, og det er så enkelt, at det giver mit ro, fordi jeg kun skal tænke på at tælle og styre mine muskler. Der er ingen bekymringer eller angst forbundet længere. Når mit krop slapper af, arbejder min hjerne, og når min hjerne slapper af, arbejder min krop.
Jeg ville aldrig være kommet frem til det alene, og det er noget af det, som Monkey World og Dennis har gjort for mig. Jeg har ikke lyst til at give slip på dem endnu, for jeg har aldrig følt mig så hjemme og tryg et andet sted end mit værelse. Jeg kan være mig selv, uden at folk dømmer mig, og jeg har både et sted at tage hen og personer at se, når jeg har det skidt.

Autisme

Mit liv er meget styret af sympati. Min autisme gør det svært at føle empati for andre mennesker, men til gengæld har jeg et overflod af sympati. Det betyder, at uanset hvor dårlig en morgen jeg har, kan jeg gå fra græde af frustration over ikke at kunne finde hoved og hale i mine følelser, til at smile og være glad det øjeblik Dennis kommer ind ad døren om morgenen og råber godmorgen tværs gennem lokalet.

Monkey World

Monkey World i sig selv har ikke kun gjort mit liv bedre, men det har personerne som er der også. Det betyder mere for mig, end I nogensinde kan forestille jer, at jeg har fundet så dejligt, åbent og positivt menneske, som byder mig velkommen, sætter pris på min hjælp og stoler på mig. Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene det her, men det må have været en rigtig god gerning, for jeg er bestemt lykkelig, hvor jeg er nu.

Skrevet af Cecilia 1/3 2018

Ny Prøve

Cecilia blev sat på lidt af en prøve i dag. Jeg var nervøs for, om opgaven ville stresse hende og give et tilbageslag. Jeg har tidligere haft besøg af Levuk, da Cecilia skal oplære de nye gæster i, hvordan vi fodrer og håndterer dyrene. Cecilia vil meget gerne have mig tæt på sidelinjen, så derfor har vi forsøgt nogle gange.

I dag kom så dagen hvor Dennis ikke var der.  (Hvis du har læst Cecilias historie, så ved du at det kan være svært med nye mennesker).

Stå alene

Cecilia skulle stå alene med “fremmede” der skulle oplæres.

Jeg fornemmede stressen allerede dagen før og igen før Levuk kom om morgenene.

Det her er et stort vigtigt skridt i Cecilias udvikling, så jeg følte det var vigtigt at gennemføre.

Cecilia fik et par fif til hvordan hun kunne gribe dagen an, og derfra gled det hele som det skulle.

Cecilia klarede dagen som var det, det nemmeste i verden. Der var mange grænser der blev brudt og jeg har rost Cecilia lige siden for hendes præstationer, da alt “gled på skinner”.

Jeg er så stolt af Cecilias udvikling, især når jeg presser lidt på og godt ved det er store grænser der brydes.

Konsultation

Cecilia og jeg har haft en lang konsultation om hvordan det gik og om hvordan Cecilia har det inden i lige “nu” (efter besøget) men også under besøget. Jeg føler Cecilia stoler på mig og åbner sig. Det jeg får af vide er alt sammen noget der er positivt, meget positivt. Det er ikke alt man kan skrive her, men jeg er meget stolt og glad på Cecilias vegne, for det går den rigtige vej.

-Men den rigtige vej til hvad?

Det hele skal ikke være historie, Cecilia vil gerne studere mere viden inden for dyreverden, måske som vegetnær sygeplejerske.

Det taler vi meget om og Cecilia føler sig ikke klar, jeg er ikke i tvivl, det er hun slet ikke klar til. jeg ved, at hun er frygtelig ked af, hun presses ud i noget, hun selv godt ved er et alt for stort skridt lige nu. Alle vil Cecilia det bedste-Mor, far, veninder, kommune, Monkey World, mig, men ikke alle tænker i lidelser. Nogle tænker i tid og alder og så presses der måske lidt for hurtigt på. Det er en stress faktor ingen af os ville kunne leve med.

Vi arbejder med det og taler om tingene, for det er et ønske Cecilia virkelig har og brænder for, men ikke for enhver pris, man skal være klar til det inden i.

Ideer

Cecilia er med ind over vores ideer, da hun om mange ting ved mere end os andre. Vi håber at Cecilia en dag kan komme på fuld tid i Monkey World og ved siden af kan overskue aften undervisning i den takt hun er klar til det.

Vi hjælper alt vi kan for det kan lykkedes, så hun forbliver lykkelig, og får den uddannelse hun brænder for.

Dennis

 

Tilbage til forsiden