Koi Karper

Koi karper

Monkey World sælger Japanske Koi karper til Danmarks billigste priser og kvaliteten er i top.

Vi har landets billigste koi og et væld af farver.

Bemærk, tilbud gælder kun så længe lager haves.

Koi karper
Vi opdrætter vores egne koi karper.

Danmarks billigste Koi

Tilbud på Koi karper

  • Fra kr  3-12,- kr  pr. cm.
  • 8cm.  Koi, kohaku kr  24,-
  • 10cm. Koi, Kohaku kr. 40,-
  • 17cm. Koi, kohaku kr. 102,-
  • 25cm. Koi, kohaku kr. 225,-
  • 30cm. Koi, kohaku kr. 330,-

Koi karper Koi karper

Opdræt af Koi karper

I Monkey World opdrætter vi Japanske Koi karper. Du kan købe karper i et væld af farver til meget billige penge. Vi har størrelser til salg fra 6 cm. – 40cm. i 2020 med Danmarks laveste priser

Monkey World bruger kun bedste foder til opdræt af koi. Levende foder giver sunde fisk, da de små koiér skal jage for at fange maden. Det er en fremragende aktivering. Se med her!

Salgsklar til foråret 2020 fra KUN kr. 3,- pr cm.

Tilbage til forsiden

Koi karper

Koi karper

Cyprinus carpio.

I modsætning til hvad mange tror, stammer Koi’er oprindeligt ikke fra Japan, men fra dele af det østlige Asien og Kina.

De blev indført til Japan for næsten 2500 år siden i den sorte form, og blev kendt som Magoi (sort Koi).

De blev i starten kendt og anerkendt for at være en glimrende spise, og blev derfor holdt i specielle bassiner og damme, så de kunne benyttes til mad i løbet af vinteren.

Ordet Koi er først beskrevet i en kinesisk bog fra Qin (Chin) Dynastiet 221år f.v.t.

Ordet koi betyder ganske enkelt karpe på japansk.

Betegnelsen KOI

er en samlet betegnelse for alle karper i alle deres forskellige farver.

Koi på japanske betyder også kærlighed og hengivenhed. Derfor er koi i Japan ofte fremstillet som et symbol på kærlighed og venskab.

 .
Der findes mange slags koi. Hver farve har sit eget navn:
 .
 Koi karper

 

Koi navne

Kohaku’en er en af de fornemste fisk med de enkelte imponerende farver, dens snehvide grundfarve fremhæver de blodrøde pletter som fremtoner Kohaku’ens elegance.

Kohaku – Tancho – Nidan – Menkaburi

 På de unge fisk kan mønsteret variere en del mere når fisken vokser. På nogle fisk kan mønsteret flytte sig væsentligt og på andre kan det revne eller dele sig. I denne periode kan markeringerne ofte misfarves indtil der kommer en pause i vækstperioden.

Grundfarven bør være snehvid, de hvide skæl skal virke tredimensionalt, ligesom på overfladen af en nypudset golfkugle. De intense blodrøde pletter skal have en skarp afgrænsning til grundfarven. I de røde pletter bør man helst ikke se skælstrukturen som derved danner nogle små ”tæpper” på fisken. På hovedet vil farven oftest være mere højrød end på resten af kroppen. Hvis den ikke har en rød plet på hovedregionen vil den være værdiløs i denne klassifikationsgruppe. De røde pletter må ikke brede sig ud på fiskens finner, som derfor skal være hvide.

Det hvide grundmønster bør højst dækker 30-50% af fisken, de røde (hi) pletter må kun dække 50-70%. Det røde mønster må traditionelt ikke ses på hverken øjne  eller gællelåg.

Ud fra selve mønsteret er der nogle bestemmeser om, hvor mange røde pletter der er på fisken, her kan eksempelvis nævnes nogle varianter i gruppen:

Balancen i mønsteret er meget afgørende overfor et dommerpanel, men den behøver ikke at være symmetrisk for at kvalificere sig til en høj score.

Tancho: en rød plet på hoved og grundfarven er hvid

Nidan: to røde pletter

SandYondan: fire røde pletter

Menkaburi: har en separat rød plet (hi) på hovedet sammen med flere (hi) mærker på kroppen

Kuchibeni: rød læbean: tre røde pletter

Sanke

Sanke betyder tre-farvet, kaldes også for Taisho-sanke eller Taisho-sanshoko. Det er en koi med hvid grundfarve som har røde (hi) pletter samt mindre små sorte pletter.

For at få en god harmoni og et godt helhedsindtryk af bassinets beboere, bør der ikke være flere sanke koi’er end Kohaku.

Med Showa koi skal antallet af Showa være mindre end Sanke, ellers vil disse sortplettede fisk overskygge alle andre fisk og det kan give et forvirret billede af beboerne i bassinet.

Dermed er det ikke sagt at Sanke og Showa ikke er flotte.

Sanke med 3 farver

Denne populære koi har 3 farver, grundfarven er hvid med røde (hi) pletter. På selve grundfarven og på pletterne er der sorte (sumi) pletter.

De mindre sorte pletter skal være mørksorte og polérblanke, hvis pletterne er meget dominerende og de røde pletter træder meget i baggrunden, kaldes koi’en en Jinbie.

De tre farver skal være veldefinerede, klare og meget intense.

De røde (hi) pletters fordeling skal være ligesom den traditionelle Kohakus, men mønstret skal altid være mellem øjnene, med en så stor rød plet som muligt. Langs kroppen bør der være 2-3 pletter som ikke må gå under fiskens sidelinie eller ud på fiskens finner.

De mindre sorte pletter må først begynde efter hovedet, men der må gerne være sorte striber på ryg-, bryst- og halefinnen.

Showa

Showa kaldes også for Showa-Sanshoku.

Når fisken er mellem 1-2 år er det svært at forudsige udviklingen af Showa’ens farvemønster. For en uerfaren kan det være meget svært at se forskel på om fisken bliver en Sanke eller en Showa.

Den sorte farve er kun sekundær på disse unge fisk. Senere kan de sorte pletter brede sig kraftigt og her kan varianten af koi’en bestemmes.

Showa farvebelægningDen har samme farvebelægning som Sanke, men den sorte farve er grundfarven og meget dominerende på denne fisk, dernæst kommer de røde pletter og til sidst hvid.

Ved en nærmere observation af fisken vil det synes at den hvide farve er grundfarven med ”påmalede” røde og sorte pletter.

Den hvide farve må kun dække 20% af fisken og kan derfor ikke betragtes som grundfarve.

Fiskens bug er som regel sort. Alle de tre farver skal være klare og intense.

Når en Showa er sort inde i og omkring munden vil denne variant være yderst eftertragtet.

Et tydeligt kendetegn på Showa er at den skal have sorte og røde pletter på hovedet, hvor den røde plet kan gå ned over næsen og ned på siden af kinderne. Det sorte mønster bør være symmetrisk.

Bekko – Shiro Bekko – Aka Bekko – Ki bekko

De koivarianter som hører under denne gruppe er to-farvede, hvor grundfarven er enten hvid, gul eller rød, alle har det til fælles at de har sorte (sumi) pletter. Generelt bør disser varianter virke lette og afbalancerede med lette små sorte pletter ned ad ryggen. Hovedet må ikke være plettet.

Shiro Bekko
Denne Shiro (hvid) variant, under gruppen Bekko, bør have en snehvid grundfarve med sorte (sumi) pletter. Pletterne skal helst fremstå som nypolerede men de har en tendens til at blive blågrå i kanterne, hvilket er meget uheldigt for så er der ikke nogen kontrast til den hvide baggrund.
For at fremkalde en speciel harmoni bør de sorte pletter, som er små og runde, starte langt tilbage på rygfinnen, derfra fordeles de jævnt udover det bagerste af koi’en. Den vil få en høj dommerscore når der er tre sorte striber som løber helt fra yderkanten af brystfinnerne til finnenes inderste kant.

Ki Bekko
Ordet ”Ki” betyder gul baggrundsfarve og siden denne koi er gul, sættes ordet foran Bekko som relaterer til en anden farve – i dette tilfælde sort. Denne koivariant er yderst sjælden.

Den har en gul (ki) grundfarve og skal være ensartet over hele fiskens krop, de sorte pletter skal fremstå som blanke

De sorte pletter, som er små, skal starte langt tilbage nærmest rygfinnen og skal være fordelt jævnt til halefinnen.

Aka Bekko
Ordret ”Aka” oversættes til rød baggrund, så ved den erfarne fagmand at vi taler om en koi hvis grundfarve er rød.
Grundfarven er rød med lette sorte pletter, men man kan sjældent opdrive en koi med en intens rød farve så de fleste Aka Bekkoer har en orange grundfarve. De sorte pletter skal være blanke.

Mønsteret skal være ligesom på Shiro- og Ki Bekko, lette små pletter som går fra rygfinnen til den bagerste del af kroppen.

Utsurimono – Hi Utsuri – Ki Utsuri – Shiro Utsurimono

Denne klassificeringsgruppe kan for den uerfarne minde meget om koi i Bekkogrupen, hvor grundfarven kan være hvid, rød eller gul. Men koi i Utsurimone gruppen har en sort grundfarve og varianterne i denne gruppe har pletter i enten rød, gul eller hvid. Det som er sværest at bedømme er grundfarven.

Shiro Utsurimono

Shiro Utsurimono
Grundfarven er sort og bør være meget klar, med hvide pletter som skal være snehvide.
Overgangen mellem grundfarven og pletterne skal helst være så skarp som muligt.
Pletterne skal have en dyb og silkeagtig glans.

Den har en sort plet på hovedet som er enten Y-formet eller diagonalt zig-zag.

Pletterne på kroppen skal være ligelige fordelt. Som alle andre koi’er under denne gruppe skal den sorte grundfarve brede sig forbi fiskens sidelinie og på de symmetriske finner skal der være 30% sort og 70% hvid.
Ki Utsuri

Den ”ægte” Ki Utsuri med de lysende citrongule farver er meget sjælden, opdrætterne var så opsatte på at avle denne variant at resultatet blev at de traditionelle avlslinier forsvandt.
Den tidligere Ki Utsuri havde sorte mønstre på de gule pletter. De varianter som nu er i denne gruppe har ikke specielle blodlinier og den citrongule farve har desværre en undertone af platin.
Den sorte grundfarve er dårligt defineret og kan ofte virke en del grumset.
Grundfarven er sort med gule pletter som er intense og brystfinnerne er normalt sorte med gule linier.

Hi Utsuri
Denne variant er ligesom Ki Utsuri blevet yderst sjælden, den fløjlsrøde kirsebærsfarve er forsvundet og derfor er den fremavlet med orangerøde pletter. I denne gruppe er varianten ikke altid stabil i farverne og det er derfor yderst vanskeligt at finde et godt eksemplar.

Grundfarve sort, med (orange) røde pletter. Brystfinnerne bør være sorte med en lille smule rødt i. Hvis der er noget hvidt på undersiden vil denne variant ikke tilhøre denne gruppe, men Hi Showa.

Asagi koi

Den er meget populær med dens ensartede, netagtige, blålige struktur på ryggen.

Mønsteret kommer fra dens skæl som er kraftigt mørkeblå. Grundfarven skal helst være snehvid, hvilket vil forstærke det netagtige mønster, men der er ikke noget i vejen for at baggrunden er lyseblå til lysegrå.

Dette skønne mønster står i en god kontrast til den orange (røde) farve som løber i hele fiskens længde – fra hale til hoved lige under dens sidelinie.

På ryggen er den ensartet blålig og netagtig, skællene er perlemorsagtige de blå skæl skal samtidigt have en snehvid baggrund.

Selve hovedet bør være snehvidt uden nogle røde pletter eller Shimis (pigmenter) men kan oftest være lyseblå eller grå.

På siden af hovedet kan der være symmetriske orange eller røde pletter som gerne må gå op til dens øjne og brede sig ud på læberne – alt afhængig af fiskens intensitet.

På finnerne skal der være noget rødt eller orange.

 

Shusui

Susui betyder på japansk ”efterårs-vand”, det er en krydsning mellem en Asagi og en Doitsu, hvor resultatet blev en Shusui med kun delvise skæl.

Den perfekte variant indenfor denne gruppe er når de blålige spejlskæl løber i en ren linie langs ryggen med en intensitet og fordeling af rødt på siderne.

Hovedet er blåt til lyseblå, der må ikke være Shimis (pigment) som kan ødelægge den flotte fremtoning.

På fiskens sider skal der være en livlig rød (orange) farve, hvis den har ekstra meget rødt kaldes den for Hana Shusui.

Store spejlskæl på ryggen fra blå til blåsort og de skælløse områder er lyseblå.
Hovedet er fra blå til lys gråblå.
Bugen er fra orange til mørkerød.

Tancho

Ordet Tancho oversættes til ”rød plet på hoved”, navnet kommer fra den japanske nationalfugl Tancho Crane (Grus japonensis) som har en rød pandeplet.

Tancho pletten skal være placeret midt på fiskens hoved, mellem øjnene, næseborene og den bagerste del af kraniet.

Det er meget vigtigt at den røde plet er så stor som muligt og den må ikke gå nedover øjnene, læberne eller ud over snuden, for så bliver disse varianter klassificeret under nogle andre grupper.

Tancho koi

Den røde farve i pletten skal have en god intensitet og den ideelle facon er rund. Men den kan også være oval-, u-formet eller diamantformet ligesom et rudermærke på et spillekort.

Faconen kan altså variere men dette er dog ikke det vigtigste kriterium for kvalitet, det er som i alle andre grupper – kropsfaconen og skælkvaliteten.

Der er mange varianter repræsenteret under denne gruppe, de er let genkendelige med den røde plet på hovedet.

Ordet Tancho bliver sat foran variantens navn, f.eks. Kohaku, Showa, Sanke, Shusui, Goshiki, kojaku og Asagi.

På de her nævnte Tacho-varianter må der ikke være andet rødt på fiskens krop end den røde plet på hovedet.

Alle andre varianter med plantinfarvet grundfarve, såsom Doitsu- eller Metallisk skæl hører også til gruppen, hvis de har denne typiske Tancho-plet.

 

Tancho Kohaku

Grundfarven skal være skinnende snehvid på hele kroppen og den må kun have en dybrød plet på hovedet.

Et godt tegn på kvalitet er konsistensen og fremtoningen af skællet, hvor hvert enkelt hvide skæl skal virke tredimensionalt, ligesom overfladen på en golfkugle.

Den snehvide farve er især vigtig da den skaber optimal kontrast til den røde Tancho-plet.

Dens finner skal være hvide og der må ikke være andre farver i mønstret.

Tancho Sanke

Som alle andre Sanker har denne variant tre farver nemlig hvid, sort og rød, men den røde farve er begrænset til Tancho pletten på hovedet.

På resten af kroppen har den et mønster af sorte (sumi) pletter på en snehvid grundfarve.

De sorte sumi pletter bør være så ens som muligt og de skal være jævnt fordelt over hele kroppen.

Finnerne er helt hvide eller hvide med sorte striber.

Tancho Showa

Det er en tre-farvet koi og som alle andre Tancho har den en rød plet på hovedet. Grundfarven er sort med hvidt mønster.

På nogle af disse varianter kan den sorte farve trænge ind i den røde Tancho-plet.

Hikarimono

Ordet Hikari som betyder ”metalglans”, sættes altid foran når en koi har metalglans i sin basisgrundfarve. Ordet mono oversættes til ”ensfarvet”. Når disse to ord oversættes til dansk, betyder det ”Metalglans ensfarvet”.
Varianterne i denne gruppe er yndede blandt koi-ejere da deres metalliske glans tydeligt ses i vandet.
Generelt er varianterne i denne gruppe uden mønster, dvs. helt ensfarvede, og for at blive betragtet som en god kvalitetskoi må der ikke være småpletter af anden farve på kroppen. I mange tilfælde kan der ses nogle uønskede nuanceforskelle mellem hovedregionen og resten af kroppen.

Yamabuki orgon

Denne variant har platinfarven som grundfarve, hvorpå den er belagt med en lysegul kulør. Navnet Orgon bruges på en koi som er monokrom og har en basisgrundfarve.
Hvert enkelt skæl på en Yamabuki Ogon skal have en lille fordybning, helheden på fisken skal være tredimensionalt, ligesom overfladen på en golfkugle.
Den intense gyldengule farve kan brede sig ud på brystfinnerne, den bliver derfor betragtet som en traditionel variant, dens finner skal være store og runde.
På nogle varianter kan der forekomme nogle fejlpigmenterpletter, disse pletter kan udvikle sig indtil fisken er vokset op til en længde på 45 cm. Derefter er risikoen betydeligt lille for at de orange pletter breder sig mere. Fiskens værdi vil forringes ved for store orange pletter.
Hvis du anskaffer dig en Yamabuki Orgon på 45 cm i længden og der er nogle små orange pigmenter som ikke er disharmoniske, vil det være et godt køb.

Kin Matsuba

Ordet Kin betyder ”guldmetallisk”, Matsuba er en beskrivelse af skællet hvor der er et mærke i midten som har et kogleformet mønster. En Matsuba koi kan klassificeres i to grupper, Kawarimono (ikke metallisk) eller som under denne klassifikation Hikarimono (metallisk).
Den er en monokrom, gyldengul koi med en metallisk baggrund.

Gin Matsuba

Gin sættes foran variantens navn og betyder ”guldmetallisk”, Matsuba er en beskrivelse af skællene hvor de i midten har et knogleformet mønster. Det vil sige at det er en monokrom, platin koi med et koglemønster.

Purachina Ogon

En snehvid koi, hvor belægningen på kroppen er platinfarvet, den kan blive op til 75 cm lang.
Et kriterium for en god Purachina Ogon er en god kropsform, skællene og kvaliteten af slimlaget.

Orenji Ogon

En orange monokrom koi med et metallisk skær.

Hikari-Utsurimono

Under Hikari-Utsurimono klassifikationsgruppen omfattes alle metalliske Showa’er og Utsuri’er.
Varianterne i denne gruppe er krydset mellem Ogon og Utsuri eller Ogon og Showa.
Når man krydser disse varianter, vil efterkommerne ofte fremstå som to- eller trefarvede med metallisk glans.
Efterkommerne fra krydsning mellem Ogon og Utsuri vil have en sort grundfarve med hvidt eller rødt mønster, både rødt og hvidt mønster kan optræde samtidigt på samme koi.
Afkom efter en Ogon og en Shawa vil være tre-farvet med metallisk glans.
Når varianterne har meget metallisk glans kan farverne have en tendens til at virke slørede, den røde farve kan blive brunlig og dette går ud over den sorte farve som bliver grålig.

Kin Showa
Odret Kin betyder ”guldmetallisk”, Kin Showa er fremavlet efter en Showa og en Yanabuki Ogon. Den har en intens rød farve med metallisk skær.
Gin Showa
Det er en krydsning mellem en Showa og en Parachina Ogon, ordet Gin betyder ”sølvmetallisk”, det sættes foran Showa der beskriver det faktiske mønster på koien.
Den bør have en klar og tydelig afgrænsning mellem mønstrene.
Det er svært at finde en rigtig Gin Showa, denne er yderst eftertragtet blandt koi-ejere.

Kin Hi Utsuri
Grundfarven er plantin, med rødt mønster. Den er krydset mellem en Hi Utsuri og en Ogon.
Kin Shiro Utsuri
Denne fisk er en krydsning mellem en Ogon og en Shiro Utsur, efterkommeren er hvid med en plantin baggrund.
Hikarimoyo-mono
Gruppen Hikarinoyo, er en klassifikation af alle flerfarvede koikarper med metallisk skær, det er en stor og populær gruppe. Undtagelsesvis er de fisk som passer ind i Hikari-Utsurimono gruppen.
De fisk som hører under denne gruppe bør have en god intensitet med klare farver.
Yamatonishiki

Disse varianter som er meget flotte er en krydsning mellem en Sanke og en Platin Ogon.
Efterkommeren har sorte og røde mønstre, som bliver oplyst af det metalliske hvide skær i grundfarven. Derfor har den en dæmpet intensitet som ikke er helt så kontrastfuld som en Sanke. Det er en imponerende variant, men desværre også dyr.

Kikokusui
Det er en populær koi med et kontrastrigt orangerødt mønster på en hvid baggrundsfarve. En af grundene til at den er afholdt blandt koi-ejere, er dens mønsterdekoration på kroppen. Den almindelige Kikusui har samme farvefordeling på kroppen som en Kohaku, bare med metallisk glans.
Kujaku
Denne variant er eftertragtet med dens flotte Matsuba skæl, hvor midten af skællet er mørkt og kanten lys. Dette giver Kujaku et netagtig kogleformet mønster, hvor baggrunden er sølvagtig med et mønster som er gult, rødt til orange.
Hariwake
Den er platinfarvet, grundfarven bør være snehvid og den skal have det samme mønster som en Kohako, men med guld i mønstret. Skællene bør være klart skitseret og virke tredimensionalt ligesom overfladen af en nypudset golfkugle.
Sakara Ogon
Denne variant har et mønster ligesom Kohaku eller Hariwake, men med orangerødt i stedet for guld.
Det orangerøde mønster må traditionelt ikke ses på hverken øjne eller gællelåg.
Kinginrin

Når vi oversætter det japanske ord Kinginrin direkte betyder det ”sølv guld skæl” (kin=sølv, gin=guld, rin=skæl).

Disse varianter har reflekterende skæl, hvert individuelle skæl har en sølv- eller guldmetallisk fremtoning. Når solens stråler rammer dens guld-/sølvskæl, ser det ud som om fisken er belagt med små diamanter. Denne variant kan kun klassificeres under Kinginrin gruppen hvis de har mere end 20 guld-/sølvskæl. Der er flere typer skæl, eksempelvis Beta-gin hvor hele det individuelle skæl skinner, Pearl-gin som giver en perlemorsskinnende glans fra det enkelte skæls midtpunkt, Kado-gin giver en flot effekt fra skællets yderkant og til sidst Diamond Ginrin hvor der findes flere små streger med glimmer på hvert skæl. Som ordet Diamond fortæller er denne skælstruktur ligesom flere skinnende diamanter på koi’en.
Hvis andre varianter såsom Kohaku, Sanke eller Show har metallisk skær vil disse blive bedømt under kategorien Kinginrin A-type. Mens alle andre Kinginrin varianter kategoriseres som B-typer.

Når varianterne i denne gruppe har sorte eller hvide mønstre vil de smukke Kinginrinskæl fremtræde som sølvglans, hvorimod de rødlige skæl vil have en gylden glans.
Denne specielle glans kan desværre få pletterne til at flyde ud, så de skarpe aftegninger bliver noget grumsede. Dette må frem for alt ikke gå ud over de sorte mønstre som skal have meget skarpe afgrænsninger.

Doitsu
I denne gruppe findes der et stort antal farvevarianter, hvor ordet Doitsu normalt bliver sat foran variant typen, som kendes som en koi med delvis skæl.
Koi med enkelte store skæl er ofte mere intense i farverne og på dem uden skæl er farverne mere definerede og klare.
Det afgørende i denne gruppe er, at de store skæl skal sidde symmetrisk og på varianter med skæl langs sidelinien må de gerne være ubrudt på begge sider af fisken.
Der findes flere forskellige skæltyper under denne gruppe, den mest normale type er at fisken har små dorsal (skæl) langs ryggen, på dens sidelinie har den ingen skæl.
En koi med dorsal (skæl) på ryggen og skæl langs sidelinien, kaldes for Mirror doisu (afspejling).

 

Andre koi som har delvise skæl over hele kroppen bliver ikke betragtes som en kvalitetskoi blandt fagfolk. Men for os andre som syntes at de er er nogle flotte fisk, er det en fordel at prisen på disse ikke er så høj, som på andre kvalitetskoi.
Der findes dog nogle undtagelser der afviger fra denne gruppe, eksempelvis en Shusui
Fuldvoksen størrelse:

Mange Koi karper omfattet her, findes i flere varianter med forskellige populærnavne. Specielt guldfisk og koi-karper findes i specielt mange fremavlede varianter med vidt forskellige farver, mønstre og størrelser, og det for disse arter stort set kun fremavlede varianter, der findes i handlen.

Arterne omfattet i denne vejledning varierer enormt i størrelsen og bliver fra ca. 10 cm til over 100 cm i fuldvoksen totale længde, afhængig af art.

Bemærk at varianter inden for samme art også kan variere meget i deres fuldvoksne størrelse.

Koi karper/Cyprinus carpio.

Mange af disse fisk, specielt hvis de holdes i almindelige akvarier, opnår ikke deres maksimale fuldvoksne størrelse, fordi de holdes under for trange forhold. Det er særdeles vigtigt at give fiskene tilstrækkelig med plads, så de har de bedste muligheder for at udvikle sig naturligt.

Levealderen for store koldtvandsfisk er generel høj, og arterne i denne vejledning kan blive mellem 12 og 40 år gamle

Monkey World er for børn og unge i Gerlev og dens omegn. Vi vil gerne gøre noget for børn og unge, der har det svært. Det kan være udviklingshæmmede, kræftramte, skilsmissebørn, autisme, stressramte børn og unge uden et sted at kunne være sig selv. Monkey World er et sted, hvor man kan tage en pause fra hverdagen og tage et par dybe indåndinger i et afslappet, afstressende og roligt miljø på en ny måde, med rislende vand og karpernes rolige leg i vandet. Der findes ikke noget mere afstressende end at se Koi karperne svømme og spise af planterne algerne i vandet

Tilbage til forsiden