Papegøje sygdomme

Typiske Papegøje sygdomme

Papegøjesyge

En mikroorganisme, der tidligere blev frygtet grundet dens evne til at smitte mennesker, og med dødsfald til følge. Nu er det imidlertid sjællendt at mennesker rammes, og gør de er det uden dødsfald til følge.

Symptomer og tegn hos fuglene er meget varierende. Det kan være alt fra milde symptomer til dødsfald.
Det smitter via støv, sekreter, slimhinder osv og raske smittebærere ses ofte. Når smitten bredes til mennesket sker det ofte i indånding af støv eller direkte ved fuglekontakt. Alle fugle kan bære smitte, også de tamme.

Hos mennesket er symptomers som ved en influenza. Høj feber, ømme muskler, men milt og lever kan være påvirket.
Behandling med stærke penicilliner, kan være redningen og bedring ses hurtigt.

Papegøjesyge er alvorligt

Har du mistanke om at din fugl/fugle er smittede, skal det indgives til fødevareregions veterinærafdeling.

Det er nu en lov, at man skal dokumentere salg af fugle og modtagelse af fugle, for at minimere udbredelse af denne syge.


 Coccidier

Coccidier er parasitter som både lever i tarmvæggen og leveren. Sygdommen optræder som regel i voliére, fordi andre fugle (fremmede fugle) kommer og besøger voliéren og derved inficere fuglene.

Symptomerne er appetitløshed, vægtfald, dehydrering og grønlig diarré og til sidst pludselig død. Lettere angrebne fugle viser ingen tegn på sygdom og kan leve i årevis. Du kan derfor sagtens have coccidier i dit fuglehold uden at vide det. Sygdommen er langt fra altid dødelig. Men stress kan hurtigt få bugt med en ellers rask fugl, som har coccidier i sig.

Hvis man er uheldig at få fuglene inficeret med coccidier, vil man se en kraftig diarré, og der kan opstå tarmbetændelse. I nogle tilfældekan man se gødning med rødlige eller orangefarvede striber.

Hvad kan du gøre

Optræder der pludselig diarré, må man straks isolere fuglen og tage kontakt med dyrlæge for at få den rigtige diagnose. Hvis man har fået påvist coccidier, vil det være nødvendigt at foretage en grundig desinfiktion, og er det en udvendig voliere med et underlag af jord, må man også huske at få udskriftet jordlaget, enten ved en dybgravning eller ved at udskifte det øverste jordlag i voliéren/fugleburet
Samtidig med dette vil det være nødvendigt at behandle fuglene med medicin, hvorfra konsultation med dyrlægen vil være nødvendig.


Scaly face

Scalyface er en lille mide Cnemidocoptes pilae. Scalyface er meget smitsomt, og smitter fra fugl til fugl. Det er meget nemt at se om en fugl har Scalyface. Der vil være en grå brun belægning omkring vokshuden, øjne og eller fødder. I de helt svære tilfælde, kan der sågar ses store kager i mundvigene på undulaterne. Desuden ses et skællende næb, med en slags ormegange.

Undulater kan leve i flere år med Scalyface uden at se “påvirkede” ud. desværre fører det også tit til, at uvidende ikke får behandlet deres fugl.
Den Scalyface ramte fugl, kan også være så hårdt angrebet at både næb og negle gror vildt. De knækker og tilfører fuglen smerte. Når man klipper disse vildtgroede negle og næb, vil man opleve, at det er meget porøst. Det er forårsaget af miden, der gennemborer det hele.

Behandling

Der skal Imovec til. En dråbe Imovec under vingen, to gange med 14 dages mellemrum, så skulle det være løst. Man behandler ikke kun den enkelte Scalyface fugl, men alle de fugle den har været i kontakt med. Udover det er en grundig rengøring af bur, sprækker osv nødvendigt, da miden kan gemme sig i det. Bemærk, Buret skal forsynes med nye grene, evt damp eller kog legetøj m.m.

 


Fransk fældning

Polyomavirus hos fugle:

Infektion med polyomavirus hos fugle er en alvorlig lidelse hos papegøjefugle. Specielt hos unge og yngre fugle.
Infektion med polyomavirus er en af de mest underdiagnosticerede sygdomme i fuglehold overhovedet, – mest fordi fugleholdere ikke vil betale for denne test.

Hvem angribes?

Alle fuglearter kan smittes, men specielt unge papegøjefugle er udsatte.
Forløbet afhænger også af fugleart.

De mest udsatte er:

Ara, conure, electus, undulater og caiquer. Grå jaco og kakaduer inficeres sjældent. Finker og andre småfugle kan angribes af polyomavirus, men det vides ikke med sikkerhed, om det er den samme type som angriber papegøjefugle.

Risikoen er størst når:

Undulater: 10-25 dage gamle
Conure: < 6 uger
Ara og electus: < 14 uger
Dværgpapegøjer: < 1 år

Smittes fuglene som voksne ser man normalt ingen kliniske symptomer. At der ikke er kliniske symptomer betyder ikke at fuglen ikke er syg, den er blot rask smittebære, og smitter derfor stadig. Der debatteres stadig, om hvorvidt fuglen kan rense sig selv for smitte. Der vides at efter et halvt år, burde det være sikkert under strenge regler at avle med raske bærere.

Hvad er symptomerne på infektion med polyomavirus?

Forløbet afhænger af alder, fugleart og fuglenes immunsystem.
Sygdomstegn varierer fra generel svækkelse, til næb, alle fjerproblemer og pludselig død.
Jo yngre fuglene er, jo mere udsatte er de. Sygdommen udvikler sig meget hurtigt.
Pludselig død forekommer ikke sjældent hos unge < 15 dage.

Undulater:

Er det primære reservoir for polyomavirus.
Der kan ses problemer ved klækning, døde fostre i æg, udspilede maver hos unger, blødninger i hud, fejludvikling af fjer og evt. nervøse symptomer.
Undulater med en kronisk variant af infektion med polyomavirus er kendt som ”løbere, hoppere” eller undulater med ”fransk fældning”.
Det synes som om at mange ældre undulater, kan rense sig helt eller delvis for virus. Der er ingen tvivl om, at enkelt individer kan have langvarige infektioner, som lejlighedsvis blusser op med alvorlige konsekvenser til følge.

Hos andre papegøjer ses pludselig død, nedsat tømning af kro, generel svaghed, gulligeurater, blege slimhinder, blødning fra fjersække og blødninger i hud.

Hvordan overføres polyomavirus

Smitten kan overføres som luftbåren smitte.
Oftest smittes fuglene ved igennem næb at optage virus igennem støv, fæces (afføringsrester) eller andre sekreter fra smittede fugle.
Evt. via vand-/foderskåle, koste, skovle og ikke mindst via ejers sko/hænder/tøj.
Måske kan smitten overføres via æg, men det vides ikke med sikkerhed.

Er det et problem både at have undulater og andre papegøjefugle

Ja – en del undulater kan overvinde infektionen og leve som raske smittebærere.
Hold af undulater og andre papegøjefugle sammen kan ikke anbefales.

Hvor længe vil inficerede fugle udskille virus

Det afhænger af art og fuglens alder ved infektion.
Inficerede undulatunger udskiller i op til 6 mdr., og det stopper ved kønsmodenhed.
Conure udskiller i 4-8 uger.
Araer udskiller i 6 – 14 uger.
Kakaduer: 8 – 10 uger.
Tidshorisonten kendes ikke for de andre arter.

Skal du være bekymret, hvis du har voksne fugle

Ja – i hvert fald hvis du har flere fugle, og specielt hvis du vil yngle.
Voksne fugle kan være raske smittebærere med risiko for overførsel til andre voksne fugle og eventuelle unger.

Hvordan stilles diagnosen

Ved hjælp af en PCR test på blod, fjer, hud, kloaksvaber eller indre organer.
Straks efter infektionen kan virus påvises i blod. Senere udskiller inficerede fugle også virus igennem kloakken.
Det giver følgende testsvar:
Positiv på blod/negativ i kloak: Tidlig infektion eller virus udskilles kun i perioder.
Blod + kloak begge positive: Fuglen er aktivt inficeret og den udskiller virus.
Blod er negativt – kloak er positiv: Fuglen er ved at stoppe udskillelse.
Blod + kloak er begge negative: Fuglen har bekæmpet infektionen og den udskiller ikke mere.

En positiv fugl (blodprøve) bør testes igen efter 2-3 måneder

Kan man kurere en fugl med polymavirus

Nej – og alle smittede fugle vil udvikle et svækket immunsystem med øget risiko for at blive smittet med andre vira, bakterier og svampe.

Kan man forebygge

Ja – isoler evt. inficerede fugle, test alle nyindkøbte fugle, sæt alle nyindkøbte fugle i karantæne minimum 60-90 dage og desinficer grundigt.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har positive fugle

Fuglehold uden undulater: På tidspunktet hvor der findes en positiv prøve vil mange af de andre fugle sandsynligvis allerede være inficerede.
Alle fugle der evt. skal sælges/flyttes bør blodprøves og holdes isoleret i minimum 2 uger efter en negativ test

Fuglehold med undulater:

Al avl skal stoppes i minimum 4 måneder. Før avl igen påbegyndes skal alle fugle være ældre end 6 mdr.

Fakta:
Undlad at holde undulater, dværgpapegøjer og nymfeparakitter med andre papegøjearter.
Test alle dine fugle – raske smittebærere er et stort problem.

 


Orm

Den mest normale orm ved fugle er spoleorm, de kan dog også have hårorm og bændelorm.

Er din fugl mager, nedsat appetit, diarre, så bør du få testet dens klatter. Findes der orm eller ormeæg i dens klatter kan det behandles med medicin, fra din dyrlæge.

Nogle fugle kan være så hårdt ramte, at du kan se ormene i deres afføring.

Det er vigtigt at reagere hurtigt hvis du mistænker orm, da det kan have fatale følger uden behandling.


Svømmere

Svømmere er undulater, med et eller begge ben strukket stift ud til siderne.

Hvorfor svømmere opstår, diskuteres stadig. Største sandsynlighed er D-vitaminmangel, men andre teorier er manglende kalk, manglende udhulning og at moderen ligger for hårdt på ungen.

D-vitamin, skal undulaten selv danne, det kan ikke tilføres i brugbar mængde. D-vitamin får den bedst via lys.

Hos mennesket ses D-vitamin mangel også hos børn, i form af deforme knogler.

Kan en svømmer helbredes

Nej. Skal man have nogen chance for at helbrede en svømmer skal man allerede tage affære inden den er 8 dage gammel. Deformiteterne vil bestå og den vil næppe få et godt liv.

Hvad kan man gøre for at forebygge

Man kan sørger for, at undulaterne får kalktilskud og lys.


Fugleinfluenza hos papegøjer

Alle fjerbeklædte dyr kan rammes af fugleinfluenza, hvor stor risikoen for den enkelte fugl er vides ikke.

Om smittevejene siger Fødevarestyrelsen:
“Smitten overføres via sekreter fra syge fugle, f.eks. flåd fra næb og øjne, og med afføringen. Det betyder, at smitte godt kan ske fra grene eller planter hentet i naturen, og som syge fugle har klattet på. Dog skal man jo tage med i sine overvejelser, hvilket område man har hentet grene og planter fra (er der tale om et risikoområde nær vand, hvor mange trækfugle samles, eller er det en villahave inde i landet) samt at vi ikke har konstateret fugleinfluenza i Danmark endnu. ”

“Hvis man vil være på den helt sikre side, kan man gøre grenene rene og derefter skolde dem med kogende vand eller damp, da virus dør ved ca. 70 grader.”

Altså, man kan stadig hente grene i naturen. Man kan også stadig plukke mælkebøtter til brug som foder.

 


Thricomonas

Mikroskopisk parasit – en såkaldt trichomonade.
Trichomonader er meget følsomme for udtørring, men overlever længe i vand, og smitter således gennem inficeret drikkevand og gennem kromælk til ungerne. Trichomonaderne forårsager osteagtige belægninger i hals og svælg, samt lidt sjældnere knuder omkring navlestedet og i indre organer. Blandt ungerne er dødeligheden stor, hvis ikke der sættes ind med behandling i tide.

Der findes flere former for trichomonader:

Den første form bryder typisk ud hos redeunger og nyligt fravænnede unger. Inficerede unger holder op med at tigge og æde, og dør derfor hurtigt.

En anden form er indvendig trichomonader, som ikke umiddelbart kan ses. Den inficerer indre organer, oftest hos lidt større unger. De holder hurtigt op med at æde, bliver smudsede og usoignerede. Får evt. diarré,  bliver magrer, og dør til sidst.

Endelig findes der den sidste form, navleformen. Ved denne form for thrichomader danner der sig en svulst på navlestedet, som regel hos helt små unger. Ungerne kan godt overleve, men tit forsvinder svulsten ikke.

Hvilken af de tre former, som bryder ud, afhænger formentlig af de pågældende trichomonaders infektionskraft.

Trichomonader findes ofte hos voksne fugle, uden at give anledning til sygdom. Dette skyldes dels de voksne fugles modstandskraft, dels det faktum, at visse stammer af trichomonader ikke er i stand til at forårsage sygdom.

Der anbefales at man behandler flere gange i en sæson. Når fuglene har adgang til ny smitte, feks gennem ny tilkøbte fugle, kontakt til vilde fugle, voliere fugle mv.
I princippet skulle det dog være muligt at holde sig fri for trichomonader efter en enkelt behandling. Dette forudsætter dog, at man i forbindelse med behandlingen sørger for at desinficere voliere/bur og alle remedier (drikkekar, fodertrug, redeskåle mv.) grundigt.
Da trichomonader som nævnt har god overlevelse i vand, kan man reducere smitte ved at skifte drikkevand hyppigt. Samt ved at desinficere og sol –eller lufttørre drikketårne og badekar grundigt inden de atter benyttes.


Læggenød

Læggenød opstår, når hunnen ikke kan komme af med ægget grundet krampe i æggelederen, og er alvorligt, da det uden behandling kan ende med døden.

Man ved ikke præcis grunden til læggenød, men man tænker i vitaminmangel, fedme osv.

Symptomer på en fugl med læggenød er, at den sidder i bunden af buret, oppustet, og mærker du på fuglens underlig lige over kloakken, kan du føle et æg.

Et sygebur, med en varmelampe, op til 32 grader, samt fugtige omgivelser, feks på badeværelset hvor det varme vand har løbet og skabt fugt/dis, kan for det meste hjælpe på æglægningen, dette fordi varme er muskelafslappende.

Bliver fuglen dårligere efter et par timer i sygeburet, bør en fuglekyndig dyrlæge kontaktes.


Blodmider

Blodmider er små sorte dyr. Mindre end hovedet af en knappenål, og de gemmer sig i sprækker og revner. De bryder sig ikke om lys, og er mest nataktive.

Har man blodmider i ens kuld, vil ungerne sandsynligt dø, og du vil finde grålige døde fuglefængers. Grå fordi alt deres blod er suget.

Blodmider er desværre meget almindelige, og giver kun symptomer i form af urolig fugl, der klør sig, plukker sig, ryster og er nærmest uden energi og til tider helt anæmiske.

Behandling af blodmider foregår ved, at behandle fuglene med insektmiddel (eksempelvis frontline). Det dryppes typisk under vingen og skal gentages et par gange med uges mellemrum. Desuden skal ALT fuglen har haft kontakt med, vaskes i kogende soda-vand, og efterfølgende behandles med frontline spray og/eller derrisic, som kan købes på apoteket. Grene smides ud.


Knuder.

Knuder kan både være godartede eller ondartede. de kan opstå som knuder/buler under fjerene, eller sætte sig som fjercyster eller tydeligt store knuder.

De fleste kan leve med knuderne, så længe de ikke er til gene for fugen, eller bliver inficerede, men det kan desværre ske at de må fjernes operativt.


Fjersækmider

Lever i fjerene hos fuglene. Den er ca 0,4 mm og gullig i farven. Som regel kan man nemt se den.

Miden danner knuder på fuglen, i dens fjersække. Typisk i bryst området. Prikker man hul, kommer der mider og gulligt/hvidt sekret til syne.

Det smitter mellem fuglene og inficerede fjer.

Opstår der kløe og knuder, bør man altid få tjekket ved en dyrlæge, hvad det er for knuder. Det kan sprede sig på hele fuglens krop og dermed ende med at tage livet af fuglen.


Krotilstoppelse

Krotilstoppelse opstår som regel hos fugle der enten får fri adgang til noget de ikke normalt får (eks kalk, grit m.m.), eller fordi de får uegnet føde (sand).

De vrider halsen og laver opkast bevægelser, er appetit løse og sidder nærmest “livsløse” hen.

Hvad gør man

Man kan selv forsøge med kromassage og indgift af olie eller vand i næbbet, ellers kræver det dyrlæge.


Lungebetændelse

Ved lungebetændelse er fuglens helbred alment påvirket. Fuglen hiver efter vejret, trækker vejret stødvis overfladisk, halen vipper, og der kommer for det meste en rallende eller pibende lyd.

Hvad kan du gøre? Er du bekymret for at din fugl har fået en lungebetændelse, bør du straks isolere fuglen, med varmepære og 32 grader, Derefter kontakte dyrlæge.