Solparakit

En Solparakit er kendt inden for avikultur som sun conure, en mellemstor, levende farvet papegøje, der er hjemmehørende i det nordøstlige Sydamerika. De voksne mandlige og kvindelige har lignende udseende med overvejende gylden-gul fjerdragt og orange skyllede undersider og ansigt.

 

Solparakit
Latin: Aratinga solstitialis
Dansk: Solparakit
Engelsk: Sun Conure
Tysk: Sonnensittich
Bevaringsstatus Moderat truet (Mindskende)
Længde: 30 cm fra hoved til halespids.
Vægt: Op til 130 gram
Levetid: 25-30 år
Slægt Aratinga-slægten
Farvebeskrivelse:
Grundfarve: Gul og grøn
Bug og ryg: Orange og gule nuancer
Hoved og ansigt: Orange og røde nuancer
Øjne og næb: Sorte
Ben: Mørke. Det varierer fra individ til individ, om benene er ensfarvede eller melerede
Svingfjer: Dybblå og grønne
Hale: Oversiden olivengrøn med blå spidser – halesidefjerene er røde ved basis.
Ringstørrelse 6,5 mm

Mango

Mango er en af vores solparakitter, en dejlig sød fyr. Han er en af de fugle der elsker at være med, så vi tager ham ofte på os mens vi er ude og arbejde. Vi begyndte træningen rigtig hurtigt da vi kunne se at han elskede opmærksomheden og var klar næsten fra dag 1. Hvis der noget han elsker så er det at snacke, og vi er ikke bange for at forkæle ham.

Solparakit´s farver

Den farvestrålende solparakit betragtes som den smukkeste af alle parakitter og conurer. Ungerne er væsentligt mere grønne, men omkring 6-8 måneders alderen udskiftes den grønne farver på bryst, hoved, ryg og det øverste af vingerne med smukke gule, orange og orangerøde nuancer.

Solparakit

Legesyg

En Solparakit er nysgerrig, aktiv, modig og meget legesyg. Den er fuld af spilopper og elsker legetøj, og den er meget underholdende at se på, når den hopper, gynger og finder på helt nye “drengestreger”. Solparakitten er dygtig til at klatre og hænger ofte med hovedet nedad i burets top, imens den svinger frem og tilbage.

Her kan du se flere billeder af vores solparakiter:

 

Pellets til papegøjer

Vi forhandler pellets til papegøjer, læs mere her

Solparakit som begynderpapegøje

En solparakit er en fantastisk papegøje, hvis man allerede har stiftet bekenskab med andre fugle som undulat eller nymfeparakit. Især hvis man starter med en af de håndbopmaddet vi har til salg, da de er helt tamme.

Solparakit til salg

Håndopmadet helt tam solparakit til salg fra sommeren 2019, link på vej! Læs mere her!

Her kan du se hvordan en af vores solparakit hygger sig:

[wpdevart_youtube]seP04P53-pg?rel=0[/wpdevart_youtube]

Sind hos en solparakit

Solparakitten er udadvendt, venlig og meget social. En tam, håndopmadet solparakit elsker at blive håndteret og nusset af sine mennesker, som den er meget hengiven overfor. Solparakitten har ry for at være familiens “vagthund”. Den stopper ofte op midt i sine aktiviteter for at lytte intenst. Hvis den hører en fremmed lyd og tror, at der kommer nogen, er den ret god til at give besked til sine mennesker.

Kan de tale

Solparakittens evne til at efterligne menneskelyde kan ikke sammenlignes med de større papegøjer. En Solparakit kan lære enkelte ord men deres stemme er knirkende og fugleagtig. Men den kan lide at efterligne sjove lyde som for eksempel telefon lyde, dørklokker osv.

Flok dyr

I naturen findes solparakitten i vilde flokke på ca. 20 fugle, i området fra Guiana til den nordvestlige del af Brasilien. Fuglene er venlige og fredelige overfor hinanden, og slåskampe ses kun meget sjældent – selv i ynglesæsonen. Det lyder meget højt, når flokken synger morgen- og aftensang, da solparakitten har en skinger stemme. Dette har været med at give solparakitten en kedeligt ry som værende meget skrigende, hvilket er synd, for en tam solparakit, der er vant til og trives med livet i en familie skriger ikke. Men den siger høje lyde, når den er glad, og den deltager gerne i familiens lyde med sine egne små hyggelyde.

Skrig

Det er dog en helt anden sag, hvis man har en solparakit, der er bange og/eller understimuleret, for den vil skrige højt og ensformigt. Det er utroligt vigtigt, at man køber sin solparakitunge hos en dygtig opdrætter, som har håndopmadet ungen og ladet den møde forskellige mennesker under sin opvækst, så den er velsocialiseret. En seriøs opdrætter vil give køberen en god vejledning i solparakitungens pasning, pleje og trivsel, og vil samtidig kunne fortælle køberen om, hvordan skrigeproblemer forebygges. Læs mere her om håndopmadning!

Alle papegøjer kan meget nemt lære at skrige, hvis man ikke er opmærksom på, hvordan man håndterer dem og på, hvilke signaler man sender. Men heldigvis kan de fleste skrigeproblemer løses ved hjælp af træning med papegøjerne, så hvis du har en papegøje, der skriger, vil jeg anbefale dig at tilmelde et af vores kurser for medlemmer af klub Monkey World.

Kønsmoden

Solparakitten er kønsmoden, når den er ca. 2 år gammel, og den yngler i naturen i perioden december til marts. Hunnen lægger 3-4 æg med højst 3 dages mellemrum. Æggene udruges i løbet af 23-24 dage. Ungerne forlader reden efter 7-8 uger.

Vil en solparakit bade

Solparakitten elsker at bade, og den bør derfor have adgang til bademuligheder mindst 2 gange om ugen (gerne flere) for at kunne trives ordentligt. Man bør holde øje med, om solparakitten bader i vandskålen, for så skal den naturligvis have frisk vand bagefter.

Solparakit sove kasse

Det er naturlig adfærd for solparakitten hele livet at sove i en sovekasse. En sovekasse til en enkelt solparakit måler indvendigt 14 cm i dybden, 23 cm i længden og 13 cm i højden. Forsiden skal være halvt dækket og ved åbningen skal der være et lille “dørtrin”, som måler ca. 3 cm i højden.

Hvad spiser en Solparakit

I naturen lever solparakitten af frugter, forskellige frø og insekter, og også i fangenskab er det vigtigt, at fuglene får et varieret foder. Derfor bør fuglen hver dag have adgang til frugt og grøntsager. Derudover gives pellets som basisfoder. Pellets er et tørfoder, som indeholder alle de vitaminer og mineraler, som papegøjen har behov for. Hvis man giver frø som basisfoder, skal man huske at give vitaminer ved siden af.

Nysgerrrig

Solparakitten er nysgerrig, og den vil meget gerne spise sine menneskers mad. Men selvom solparakitten gerne vil smage, så bør man ikke lade den spise det, da menneskeføde generelt ikke er egnet til fugle. Det er dog okay at lade fuglene spise kogte ris og grøntsager, men kun hvis disse vel at mærke er tilberedt uden salt, da fugle ikke kan udskille salten igen.
Læs mere her hvad papegøjer kan tåle og hvad de ikke må spise!