Sugar Glider

Sugar Glider også kaldet Petaurus breviceps Korthovedet flyvepungegern

Familien Petauridae har ca. 10 andre arter af flyveegern, flyvepungegern der bor i Australien og Nyginea.

Sugar glider døgn rytme

En Sugar glider sover om dagen, så du behøver ikke have dårlig samvittighed når du er på job. Den/ de vil elske at lege med dig når du kommer hjem om aftenen efter en god dag på arbejde.

Se de nye små Sugar glider babyer her under

[wpdevart_youtube]ebUva2qX7Hw?rel=0[/wpdevart_youtube]

Her kan du se billeder af vores Sugar Gliders fra 2020

Flyveegern

Henriette har i løbet af December 2018 brugt sin tid på at bygge et bur til vores tre flyveegern sugar glider. De har fået et rum hvor væggene er malet i en dyb blå farve, der skal illustrere et ocean. Dette er naturligvis ikke hvad man vil kalde en sugargliders rette element. Men de mørkefarver og det blå lys skaber en atmosfære der tilegner sig godt til dyrene, så de er så aktive som muligt.
rummet er blevet opbygget med en masse grene fra naturen, og reb som de kan klatre rundt i og lege og få deres daglige motion. Dette medvirker også til at det føles mere levende når man går igennem deres rum, og man har mulighed for at komme helt tæt på dem.
Henriette har også brugt meget af sin tid på at træne med sugargliderne, så de er blevet vant til at blive håndteret og er kontaktsøgende. De er blevet meget menneske vante og kommer med glæde ned og hilser og putter når de får besøg.

[wpdevart_youtube]p7xafTDclS4?rel=0[/wpdevart_youtube]

Fuldvoksen størrelse

Flyvepungegernet har en egernlignende krop med store øjne og en lang busket hale, der bruges til at gribe og holde fast med samt til balance. Kroppen er 24-40 cm fra snude til halespids, hvoraf halen udgør godt halvdelen.

Levende foder

Flyveegern elsker levende foder. Læs mere her

Vægt

Vægten er op til 160 g, men oftest 120-135 g – hanner er større end hunner. Hannen har en todelt penis, mens hunnen har en pung på maven, hvori unger dier. Pelsen er tyk, blød og blå-grå med en sort stribe fra næsen til midten af ryggen samt fra næsen, over øjet til øret. Undersiden er hvidlig eller cremefarvet. Farvevarianter som gullig og albino kan forekomme. De fem fingre/tæer på hver fod har alle en klo med undtagelse af den inderste tå på hver bagfod, der ingen klo har. Bagfodens 2. og 3. tå er desuden delvist sammensmeltet. Mellem for- og bagfødderne strækker sig en hudmembran, som når udspændt tillader flyvepungegernet at svæve over store afstande. Svævningen styres ved hjælp af membranens form, benene og halen. Flyvepungegernet har duftkirtler foran på hovedet (denne kun hos hannen, ses som en skaldet plet i panden), på brystet/maven og ved kloakken, som især af hannen bruges til mærkning af steder og artsfæller.

Alder Sugar Glider

Forventet levealder I naturen lever flyvepungegernet op til 7 år. I fangenskab lever de op til 12 år, enkelte bliver dog ældre.

Fjender

Deres naturlige fjender: latterfugle, ugler, varaner, slanger og pungmårer.

Bur/anlæg

Anlægget skal for to dyr som absolut minimum være 2 x 1,5 m og 2 m i højden, og de skal da dagligt i deres aktive periode lukkes ud på et større, flugtsikret område med passende indretning, så de her kan stimuleres til at udføre naturlig svæveadfærd og i øvrigt bedre kan træne deres fysiske færdigheder. Kan dette ikke dagligt ikke tilgodeses, skal de holdes i et større anlæg (anbefalet størrelse er min. 4 x 3 m og helst 3 m i højden) indrettet sådan, at de har mulighed for at udvise svæveadfærden og har rigeligt klatre- og springemuligheder. I et sådant anlæg har dyrene langt bedre muligheder for at udfolde sig fysisk og udvise deres naturlige adfærd. Grundarealet bør i små anlæg øges med 20 % per ekstra voksne individ.

Monkey World anlæg til Sugar Gliders

I monkey World har vi et indendørs anlæg på ca. 100kvm. med vandhul, narurreb, huler, grene til at klatre på og samt forskellige udfordrings muligheder.

Sugar Glider
Ligner en Sugar Glider men det er en Mause Lemur fra Disney

Temparatur

Flyvepungegern skal holdes ved en temperatur på mellem 18 og 25° C, med lavest temperatur om natten. Luftfugtigheden skal være høj, gerne omkring 80 %. Ved unger bør temperaturen være i den lave ende.

Foder Sugar Gliders

Fodring: Det er vigtigt at bruge foder med de rigtige vitaminer. Om natten jager flyvepungegern insekter (bl.a. under svævning), edderkopper og mindre hvirveldyr, de suger saft fra eukalyptus-, akacie- og gummitræer og spiser desuden nektar og pollen, manna (substans fra eukalyptusblade), honningdug og frugt. Med tænderne fremgraves larver og plantesaft under barken. Det er vigtigt at fodre dem varieret, og de skal have frisk foder og vand dagligt. Foderet skal bestå af ca. 50 % protein (f.eks. udskåret kød, insekter, melorme, edderkopper, hårdkogt æg), 25 % frugt (f.eks. æble, pære, bær, druer, citrusfrugter, papaya, mango og melon) og 25 % grønt (f.eks. selleri, ærter, grønne bønner, gulerødder, agurk, grøn peberfrugt, græskar, spinat; giv aldrig kartoffel, tomat, majs, løg, hvidløg og avocado). Der kan suppleres med friske blade og skud samt evt. specialfoder til flyvepungegern. Kun frisk frugt og grønt må gives (dvs. ikke fra dåse/glas), det skal vaskes grundigt, og kerner, kernehus og sten skal fjernes, da det indeholder for meget giftig blåsyre. Frugt og grønt kan gives både i små stykker eller blendes til ”smoothie” – variér gerne fra dag til dag. Nedfrysning af små daglige portioner af varieret frugt og grønt.

Frossen foder

(optøs før fodring) kan være praktisk og sikre en daglig varieret vegetabilsk kost med min. 3-5 slags frugt/grønt. Der findes på internettet flere opskrifter på blendede foderblandinger bestående af bl.a. honning, æg, juice, yoghurt, babymad med kylling/kalkun, havregryn, hvedeklid, vitaminer og mineraler (specielt D-vitamin og calcium er vigtigt). Hjemmelavede foderblandinger kan nedfryses i daglige portioner (optøs før servering, hvor vitaminer tilsættes). Akaciegummi (gummi arabicum, f.eks. i pulver, der blandes til en pasta) skal altid være tilgængeligt, f.eks. gemt i huller/revner, så dyrene kan spise, hvad de har brug for. ”Gliderade” (et vitaminrigt nektar- og bi-pollen-produkt i pulverform; blandes med vand) kan gives 1-2 gange om ugen (især vigtigt for diegivende hunner), og derudover findes et eukalyptusprodukt. Specielle produkter (gummi, Gliderade, eukalyptus) fås i specialforretninger eller via internettet. Flyvepungegern sover det meste af dagen og bør derfor fodres om aftenen, umiddelbart før de vågner, så foderet er frisk, når de spiser. Fjern rester om morgenen, så de ikke ”snacker” på gammel mad i løbet af dagen, hvis de er vågne her. Drikkebeholderen skal placeres over jorden, hvor de altid har adgang til den.

Yngel

Flyvepungegern bliver kønsmodne som ca. 1-årige, hannerne dog med ± 4 måneder. I naturen yngler de 1-2 gange årligt. I fangenskab kan de yngle oftere, men dette frarådes. I naturen parrer alle kønsmodne hanner sig normalt med flere hunner, mens det i fangenskab ofte kun er den dominerende han og hun, der er seksuelt aktive. Reden, som kan optages af flere individer, bygges af smågrene og blade, typisk i hulrum i træer.

Sugar glider til salg:

I Monkey World har vi ofte unger til salg på flyve egern – Sugar glider –  Korthovedet flyvepungegern. Ungerne er helt tamme og lige klar til at kommer hjem til en ny familie der vil passe godt på dem.

Drægtig

Hunnerne er drægtige i 16-20 dage og føder 1-3, oftest 2, unger, der hver vejer ca. 0,2 g. Nyfødte unger er, som for pungdyr generelt, relativt underudviklede, har ikke fuldt udviklede bagben, er nøgne og blinde. Øjnene åbnes efter 12-14 dage. Straks efter fødslen kravler de op i moderens pung på maven, hvor de sætter sig fast på en dievorte, vokser og udvikler sig. Ofte vil afkom først opdages, når ungerne er blevet så store, at pungen buler ud. Hunnen vil være i stand til at blive drægtig, mens hun har en unge i pungen, og da udskyde fødslen, til pungen er tom. Ungerne dier i ca. 40 dage, men bliver i pungen ca. 20-30 dage mere.

3 måneder

Som 3 måneder gamle vil ungerne begynde at ride på moderens ryg. Reden forlades først helt, når de som ca. 4 måneder gamle er helt selvstændige. Ungerne vil dog søge efter føde med moderen, til de er 7-10 måneder, hvor de kort tid herefter i naturen som regel vil forlade deres gruppe. Først når ungerne er helt selvstændige og evt. har deltaget aktivt i pasningen af et yngre kuld søskende (dvs. tidligst som 8 måneder gamle), må de fjernes. Ældre unger kan oftest uden problemer fortsat holdes med deres gruppe, men hvis der opstår mange konflikter med forældrene, skal de fjernes og sættes sammen med en ny gruppe. Nærtbeslægtede individer (forældre-unge, søskende) må aldrig parres, da afkommet bliver indavlet.

Calsium til Sugar Glider

Ved calciummangel kan flyveegern,  flyvepungegern rammes af HLP (Hind Leg Paralysis), der resulterer i lammelser i bagbenene. Fødens calcium-fosfor-ratio bør være 2:1, så fodr med calciumrig føde og giv kalktilskud.

Stress

Tegn på stress inkluderer høje vokaliseringer, trusler eller angreb fra dyrene samt overdreven vandladning og afføring. Ses symptomerne over længere tid, trives dyret dårligt, og omgivelserne skal ændres/beriges efter dyrets behov. Gullig pels kendetegner overbelastning af nyrerne, som kan resultere i dødsfald på grund af nyresvigt. Fodring med majs er medvirkende årsag til nyreproblemer, hvorfor dyrene aldrig må fodres med majs eller opdrættede insekter, der opfodres med majs (f.eks. visse græshopper). Ved gullig pels skal dyrlægen straks opsøges. Infektion i pungen hos diegivende hunner kan forekomme – opsøg da en dyrlæge.

Se flere videoer via vores Youtube kanal