Moskusand

Moskusand

En Moskusand kan få ca. 3 kuld ællinger på en Dansk sommer. Moskusænderne i Monkey World bor ikke i vores regnskov indenfor, men går sammen med vores Hvidøret Silkeaber og påfugle i vores udendørs regnskov. Ænderne har deres egen sø med badebro til, hvor de kan tage sig en tur i vandet, hvis de har lyst og behov for det. I vores flok har vi 17 ænder, hvoraf de alle er helt hvide med blå øjne.
Noget af det bedste de ved, er at få hele salathoveder at gnaske i.

Her kan du se Julie træne Moskusænder til at hoppe

Foder til Moskusand.

En Moskusand spiser grønt, dræbersnegle og korn. De er rigtig glade for ukrudt, græs og mælkebøtter. Pas på, for de spiser også gerne stauder og flotte blomster, hvis du lukker dem ud i haven.

Moskusand

Dennis med en Moskusand i Monkey World.

Moskusand varianter,

Moskusand (Cairina moschata) er en fugl i andefamilien. Moskusanden hører naturligt hjemme i Mellem- og Sydamerika, men forekommer også i sydlige dele af Nordamerika. Ligesom gråanden er moskusanden blevet domesticeret af mennesket. Sandsynligvis skete dette i Peru allerede før inkatiden.

Den vilde moskusand vejer i gennemsnit 3 kg (han) og 1,3 kg (hun). Fjerdragten er overvejende sort hos vilde moskusænder. Arten yngler i skove nær vådområder, hvor de har rede i huller i træerne.

Hos tamanden af moskusand er den nøgne hud over næbbet rødt og ikke sort som hos vilde ænder. Fjerdragten kan være både blå, brun og hvid, og vægten er højere.

Kød fra moskusænder eller fra hybrider af moskusænder sælges under betegnelsen Berberiand både til jul og mortens aften.  I Frankrig skete der en stor stigning i opdrættet af moskusand fra 1975 og frem. De opdrættede fugle (hanner) vokser til en vægt af mere 4 kg på kun 12 uger, og kødet skulle være mindre fedt end hos tamænder, der nedstammer fra gråand. Selv om moskusanden er en tropisk fugl, tåler den nemt temperaturer ned til -12°C. og kan derfor også opdrættes i nordligere lande.

Moskusand til salg

Hvis du ønsker dig en flot and til at have i haven eller til andet sælger vi året rundt de flotteste økologiske moskusænder. Moskusænder sælges, læs mere her!

Moskusand gør klar til at flyve i Monkey World’s udendørs regnskov

Moskusand

Moskusand gør klar til at flyve i Monkey World’s udendørs regnskov

Derudover, spiser Moskusænder også dræbersnegle, og kan derfor bruges som en naturlig og økologisk fjernelse af dræbersnegle.

Moskusand

Rugetid

En Moskusand ruger i 39 dage. Derefter kommer der de fineste små gule kyllinger. Kyllingerne spiser selv allerede første dag, hvor de også gerne bader med deres mor.

Derfor skal du have moskusænder

Hos moskusænder står dræbersnegle nemlig højt på listen over yndlingsretter, og med et par ænder til at gøre arbejdet, bliver du ikke kun fri for dræbersneglene. Der er et par andre gode grunde til at holde ænder:

  • De kan tæmmes, som vi har gjort, så de nærmest fungerer som kæledyr,
  • De kan spises, når de når den rette alder, hvilket vi aldrig kommer til.
  • De gøder græsplænen, mens de guffer dræbersnegle i sig
  • De trimmer græsplænen
  • De er billige i drift (skal blot have lidt hønsepiller ved siden af græs og snegle)

Hvad kræver det at holde ænder?

Du behøver ikke at have de flotte stalde eller store forhold for at holde moskusænder. De kræver blot et skur eller lignende, hvor der er tørt, lyst, ventileret og ingen træk. Du skal have adgang til strøm i de første uger, du har dine ænder.

Ænder er mest pasnings krævet i de første 3-4 uger. I denne periode er det især vigtigt, at ænderne kan søge over, hvor underlaget er tørt, og derfor kan det være nødvendigt, at strø med enten halm eller spåner et par gange om dagen i den første tid.

Plads

I starten, når du har ænderne som helt små, kræver de ikke meget plads. De må ikke have for meget plads, at bevæge sig rundt på, da det er afgørende i den første tid, at de kan finde tilbage til varmelampen.

Beregn ca. 2-3 m2 i den første uge til 15-20 ænder / 10-15 gæslinger. Herefter øger du pladsen, efterhånden som dine ænder / gæs vokser og bliver mere pladskrævende.

Ænder og gæslinger har behov for varme i de første leveuger. Vi anbefaler, at ænder og gæs har adgang til varmelampe i de første 3-4 uger af deres levetid. Har du en varmelampe med 250W pære, kan du under denne varmekilde holdeca. 40 ællinger.

Hold øje med varmelampen, og hvordan dine ællinger eller gæslinger trives under den. Det er vigtigt, at de har adgang til den rette mængde varme – hverken for meget eller for lidt. Klumper de sig under varmelampen, er det typisk et tegn på, at det er for koldt. Ligger dine ællinger sig uden for varmelampen, er det typisk et tegn på, at det er for varmt. Det er vigtigt, at der er plads under varmelampen, sådan at ællingerne kan ligge i lyskeglen, uden at de klumper sig sammen.

Er det mildt i vejret eller ligefrem sommervejr, kan du lukke dine ællinger på friland når de er omkring 3 uger gamle. Dog er det vigtigt, at du holder øje med vejret. De er endnu for unge til, at de kan tåle for meget regnvejr – og de finder ikke selv ud af, at opsøge tørvejr. Når ællingerne er omkring 5-6 uger og de har fået fjerdragt, kan de tåle regnvejret, og de er nu mindre pasnings krævet. Det er også her, at de vil nyde, at have adgang til vand – evt. et nedgravet badekar – fyld det dog ikke mere op end ca. 15-25 cm.

Hvad spiser ænder!

Det er vigtigt, at dine ællinger og gæslinger har adgang til vand og foder ad libitum. Med en vandautomat, hvor de har mulighed for at få næbet under vand, undgår du – sammenlignet med en balje, risikoen for at de hopper op, bliver våde, kolde og evt. drukner, da de har svært ved at komme op igen.

I de første 4-5 uger fodrer du med en ren startfoder. Herefter kan du begynde at supplere startfoderet med korn. Når du bruger halvt startfoder og halvt korn, fortsætter du med dette blandingsforhold indtil de skal slagtes.

Tips til at holde ænder i haven:

Lad ænderne gå frit

Dine ænder kan selvfølgelig gå frit, men det betyder jo, at de kan spise sig mætte i naboens snegle eller campere der – og det var jo ikke meningen. Det bedste er en andegård med et hus, de kan søge ind i om natten. Så kan de lukkes ud i haven et par timer om dagen og spise sig mætte i dine snegle.

Køb mindst 2 moskusænder

Du skal købe minimum to moskusænder, hvis du vil have et effektivt levende dræbersneglemiddel, og det skal mindst være én af hvert køn. Erfarne andeholdere anbefaler dog en han og 2-3 hunner.

Vær ikke urolig for at genere naboerne ved at have flere ænder. Moskusanden er lydløs – mest af alt går den rundt og “logrer” med halen, mens den guffer i sig, og har du dem i en andegård det meste af tiden, så er det gode naboskab intakt.

Ænderne skal have adgang til vand

I andegården skal de også have adgang til vand. Her er mange muligheder. Den nemmeste er et par nedgravede zinkbaljer, der fyldes med vand fra haveslangen og rengøres fra tid til anden.

Ænderne skal have et hus

Ænderne har brug for et hus, de kan gå ind i om natten.
Det er en god idé at købe sit første andehold som ællinger. Det er den nemmeste måde at præge

Monkey World er for børn og unge i Hørsholm og dens omegn. Vi vil gerne gøre noget for børn og unge, der har det svært. Det kan være udviklingshæmmede, kræftramte, skilsmissebørn, autisme, stressramte børn og unge uden et sted at kunne være sig selv. Monkey World er et sted, hvor man kan tage en pause fra hverdagen og tage et par dybe indåndinger i et afslappet, afstressende og roligt miljø på en ny måde, med rislende vand og ændernes rappen og baden i baggrunden.

Tilbage til forsiden