Rødbuede tamarin

Rødbuede tamarin, Saguinus labiatus også kendt som den hvidlæbede tamarin.

De bor i Amazonas-området i Brasilien og Bolivia. De røde maver er deres mest bemærkelsesværdige udadgående karakteristik. Abernes farver er røde på maven og sorte på resten af kroppen med et tyndt hvid overskæg i ansigtet.

Videnskabeligt navn: Saguinus labiatus
Bevaringsstatus: Ikke truet (Stabil)
Vægt: 500 g (Voksen)
Drægtighedsperiode: 144 dage
Slægt: Tamariner
Længde: Han: 62 cm, Hun: 56 cm
Rødbuede tamarin
Rødbuede tamarin
Flere tamariner i Monkey World
Tamarinen er den største silkeabeart, vi har her i Monkey World.
Den ene er fra 23/6 2019 den anden ca. samme alder.
Rødbuede tamarin
Her har vores lille han netop været i bad efter hjemkomsten til Monkey World i oktober 2020
Vi har et par Rødbuede tamariner i vores mindste indendørs regnskov. Her lever de sammen i 80kvm. speciel indrettet lokale så de kan afprøve instengter ved at drikke af regnskovssøen, jager insekter og se på farverige fisk i vandet under regnskoven.
Rødbuede tamarin
Hunnen ved hjemkomsten i oktober 2020

En Rødbuede tamarin er dagaktiv

Indevoliere min. 3,5 x 1,5 m og 2,5 m høj, gerne fri adgang til udevoliere; altid rigeligt skjul, klatre- og springmuligheder

Stuetemperatur, høj luftfugtighed, 12 timers dagligt belysning året rundt

Trælevende; klatrer og springer særdeles godt

Æder planteskud, frugter, fårkyllinger, melorme, kakerlakker, hvirvelløse dyr, mindre hvirveldyr og plantesafter

Lever naturligt i familiegrupper; skal altid holdes flere sammen, helst i grupper

Drægtige i 5-6 måneder og føder typisk 2 unger

Rødbuede tamarin
Billeder fra dag 1
Rødbuede tamarin
Billeder fra dag 1

 

Bemærk: Aber egner sig kun som hobbydyr og kræver rummelige, stimulerende anlæg for at trives

Rødbuede tamarin Rødbuede tamarin
Fuldvoksen størrelse:

Tamariner har en kropsstørrelse på omkring 20-30 cm plus en hale på ca. 25-45 cm. Vægten ligger typisk på ca. 400-500 g, men de kan blive både større og mindre. Af de 7 arter er rødbuget, skæg- og gyldenhåndet tamarin generelt de største/kraftigste og paryktamarin den mindste, men størrelsesforskellen mellem arterne er generelt ikke specielt stor. Kønnene er nogenlunde lige store hos alle arter. Hunnerne har to dievorter.

Tamariners naturlige føde består af planteskud, frugter, insekter (især græshopper
og fårekyllinger), edderkopper, mindre hvirveldyr (frøer, firben m.m.), nektar,
plantesafter og gummi. Modsat marmosetter og dværgsilkeaber er de ikke helt så
afhængige af indtagelsen af gummi og har ikke specialiserede hjørnetænder hertil.
Gummi indtages dog, hvis det er let tilgængeligt. Husk vitaminer til aberne. Til gengæld har de et stort behov for animalsk, proteinrig føde. Det er derfor vigtigt, at dette indgår i tilstrækkelige
mængder i det daglige foder. Køb foder her!

Tamarin arter

Brunrygget tamarin er sort på nakke, hals, hoved og ben, mens pelsen på ryggen er helt eller delvist rød-brun med gullige og sorte stænk. I ansigtet er der hvidt omkring munden og næsen samt evt. over øjnene.

Geoffroy’s tamarin er på ryggen sort med gule stænk, nakke og hale er rødlig, halespidsen sort, mens bug, ben og hals er hvide. Det sorte ansigt er hvidt på kinderne, og øverst på hovedet er en trekantet hvid plet.

Kejserskægtamarin har en pels, der inderst er mørk og yderst har hvide og gyldne stænk. Halen er fra basen og ud til spidsen rødgylden. I ansigtet er et karakteristisk langt hvidt skæg, der buer nedad.

Gyldenhåndet tamarin har en sort pels med gullige stænk bagerst på ryggen. Ansigtet er ligeledes sort, men pelsen omkring næse og mund er sparsom. Fødderne har en karakteristisk gullig/gylden/orange farve.

Skægtamarin har en sort pels, evt. med gyldne/hvide stænk på ryggen. I ansigtet er pelsen omkring næsen, læberne, på kinderne og evt. lige omkring øjnene helt hvid og ligner rødbuget tamarins markeringerne. Det hvide område omkring læberne er dog større, og bugen er ikke rødlig som hos rødbuget tamarin.

Paryk Tamarin i www.monkeyworld.dk
Paryk tamarin

Paryktamarin er nem at kende fra de andre tamariner på grund af den karakteristiske hvide, lange hårdusk/kam (”parykken”), der løber fra panden, over toppen af hovedet og ned til nakken. Pelsen på ryg og skuldre er brunlig, bagdelen, inderlårene på bagbenene og toppen af halen er rødlig, mens pelsen på bug, hals, ben og fødder er hvidlig/gullig. I ansigtet er pelsen sparsom, og ansigtsfarven er sort med markeringer af lyse, korte hår.

Video

Se videoer fra Monkey World her! Husk at Subscribe