Skildpadder

Skildpadder

Skildpadder(Testudines) er en orden af krybdyr, der opstod for cirka 220 millioner år siden. Man inddeler de nulevende padder i 351 arter. Skildpadder er vekselvarme æglæggere, som evolutionsmæssigt har en stor tilpasningevne. Skildpadden kan både leve på land og i vand, alt efter hvilken art de tilhører, og eksisterer både som vilde dyr og som kæledyr. En skildpadde er et helt almindeligt dansk husdyr. De er som regel lette at have med at gøre og passer for det meste sig selv. Nogle af skildpadderne kan dog godt være aggressive og kan finde på at bide. Trods navnet er skildpadde ikke padder.

Skildpadder

Skildpadder du kan se i Monkey World

I monkey World har vi flere skildpadder, Afrikansk sporreskildpaddeGuldskildpadden,Bredrandet LandskildpaddeKaspisk/Comberland sumpskildpaddeMoskusskildpaddeRødøret terrapin,Guløret Terrapin, Afrikansk mudder-skildpadde

Skildpadde pension

Du kan få passet din skildpadde næste gang du skal på ferie. Læs mere her!

Se skildpadderne svømme en tur her!

Skildpadder

Fakta om skildpadder

    • Måneomløb: Skildpadder var i omløb omkring månen før de første astronauter var det. To russiske skildpadder forlod Jorden i september 1968, mens den første vellykkede bemandede månemission forlod Jorden i december 1968. De første dyr i rummet var bananfluer, som blev opsendt i 1940’erne af USA
    • Eksistens: Skildpadder har eksisteret på Jorden i mere end 200 millioner år. De opstod før pattedyrene, fuglene, krokodillerne, slangerne m.fl. Det ældste skildpaddefossil (Odontochylys semitstacea) er 220 millioner år gammelt
    • Evolution: De første skildpadder havde tænder og kunne ikke trække deres hoveder ind i skjoldene – men herudover minder nutidens skildpadder meget om datidens
      • Ilt: Nogle skildpadder kan absorbere ilt via huden på halsen. De har desuden strukturer i kroppen, der gør dem i stand til at oplagre ilt, hvilket de bl.a. bruger til at forlænge deres ophold under vand og endda gå i hi her
      • Udbredelse: Skildpadderne lever på alle kontinenter undtagen Antarktis (Sydpolen)
      • Klima: Skildpadder kan leve i næsten alle klimaer, der er varme nok til at de kan fuldføre deres avlscyklus
      • Kulde: Selvom skildpadder ikke egner sig til at leve i kulde, har man observeret skildpadder, der svømmer under isen i søer
      • Lyde: Selvom skildpadder ikke har stemmebånd, kan de producere lyde ved at presse luft ud af deres lunger. Nogle arter kan lave lyde, der minder om kyllinge-klukken, hundelyde og endda menneske-bøvsen
      • Hørelse: Skildpadder har ingen ører, men kan alligevel opfange visse lyde. De kan dog ikke høre nær så godt som f.eks. mennesker
      • Æder menneskelig: I byen Varanashi, Indien slipper man hvert år 25.000 skildpadder løs for at bidrage til rensingen af vandet i floden Ganges. Skildpaddernes primære opgave er æde de mange menneske- og dyrelig, der hvert år sendes ud i floden. Alene i Varanashi sendes hver dag mindst 100 menneskelig ud i floden som led i et dødsritual
      • Alder: Der findes adskillige skildpaddearter, som kan blive mere end 100 år gamle
      • Ældste skildpadde: En af de ældste registrerede skildpadder, var en kæmpeskildpadde (en havskildpadde), der blev estimeret til at være ca. 50 år gammel, da den blev indfanget. Herefter levede den yderligere 152 år i fangeskab
      • Størrelse: Skildpadders størrelse kan variere meget; de mindste er ca. 10 cm lange, mens de største (Havlæderskildpadder – Dermochelys coriacea) kan blive over 3 meter lange og veje op til 916 kg
      • Skjold: Skildpaddernes skjold består af 50-60 knogler, der alle er forbundne. Evolutionsmæssigt er skildpaddernes skjold en videreudvikling af deres ribben og rygsøjle
      • Land- og havskildpadder: De fleste landskildpadder har meget hvælvede skjolde, hvor havskildpadderne typisk har mere strømlinede skjolde. Én undtagelse er pandekageskildpadden (Malacochersus tornieri) fra Østafrika, der søger ind mellem smalle revner i klipper eller sten, når den er truet. Her puster den sig op med luft, så den bliver noget nær umulig at trække ud
      • Sanser: Skildpadderne har generelt et godt syn og en meget veludviklet lugtesans. De har også udemæket hørelse og følesans, og selv deres skjolde indeholder nerveender
      • Mager: Han-skildpadder finder potentielle mager vha. deres lugtesans. For os mennesker kan det være svært at se forskel på hanner og hunner, eftersom skildpadders kønsorganer er skjult inde under skoldet
      • Alligator-snapskildpadder: Alligator-snapskildpadden (Macrochelys temminckii) har et kraftigt næb og bjørneagtige klør, og lever primært af mindre sødyr såsom fisk, frøer, slanger, muslinger og orme (selvom den også æder nogle vandplanter). Den bruger sin tunge – der minder meget om en orm – til at lokke sit bytte direkte ind i dens dødbringende gab
      • Manglende mellemgulv: Langt de fleste luft-åndende hvirveldyr trækker luft ind og ud af deres lunger vha. mellemgulvet – en muskel, der sammentrækkes og afslappes ved hvert åndedræt. Skildpadder trækker dog vejret uden et mellemgulv.
      Sygdomme hos skildpadder

      ​Bemærk: Krybdyrenes sygdomme er så bredt og vidt favnene, at en ikke kan beskrives fyldestgørende på en hjemmeside. De nedenstående symptomer er derfor kun “toppen af isbjerget” i et forsøg på, at give hjælpende guidelines til nogle af de mest almindeligt forekommende hos skildpadder.

      Sygdomstegn relateret til øjnene

      ​Flåd fra øjnene ses f.eks ved øjenbetændelser -som kan skyldes svampe, bakterier og irritation fra fremmedlegemer. Når bakterier (eller andre sygdomsvoldende agens) først er slået an i øjet er almindelig rengøring og badning af øjet ikke nok og tilstanden skal behandles med antibiotika. Hævede øjenomgivelser kan f.eks ses hos skildpadder med A-vitamin mangel. A-vitamin mangel ses oftest hos sumpskildpadder og skyldes oftest en forkert fodring igennem længere tid. Foderplanen bør rettes og manglen behandles (NB: pas på overdosering med A-vitamin!)

      ​Hævede led

      Hævede led ses oftest ved urinsyregigt, men også infektion og knoglebrud kan spille ind. Når skildpadder halter skyldes det f.eks smertevoldende fremmedlegemer på trædefladerne, knoglebrud, knoglebetændelse, kalkmangel eller hos hunner tilbageholdte æg. Ophobning af æg kan udøve et sådant indre pres at nerver klemmes og skildpadden modsætter sig bevægelse. Hel eller delvis lammelse kan skyldes rygmarvsskader, blæresten samt tilbageholdte æg. Sygdomstegn relateret til reproduktionssystemet Tilbageholdte æg / mangel på æglægning: skildpadder lægger sjældent æg medmindre de har de rette omgivelser at grave en rede i. Skildpadder der holdes indendørs bør derfor have adgang til store dybe områder med jord, så der kan graves til en for arten passende dybde. Æg kan dog også tilbageholdes på grund af lidelser i æggelederen, kalciummangel, unormal æg-størrelse, smertevoldende tilstande i indre organer mm. Folliculær-stase: Ses når den normale æg-cyklus ikke fungerer normalt. Istedet for at folliklerne dannes og videreudvikles til æg, stopper folliklerne nu i deres udvikling og bliver ikke til egentlige æg. Da ovariet fortsætter med at danne follikler, opstår der efterhånden hele ” vindrueklaser” af follikler. (Ofte er folliklerne forstørre) Efterhånden udøves et kraftigt pres på og belastning af de indre organer og dyrets generelle sundhedstilstand. Ubehandlet er follikulær stase dødeligt.

      ​Sygdomstegn relateret til luftvejene

      ​Vejrtrækningsproblemer og “mærkelige lyde”: Skildpadderne udstøder ofte tydelige lidt rallende eller “fugtige” lyde, når de lider af en luftvejssygdom -f.eks forkølelse eller lungebetændelse. Virkeligt syge skildpadder strækker ofte halsen lidt frem og ligesom “snapper” luften i sig. Flåd fra næsebor eller mund tyder på luftvejslidelse. En sund skildpadde har aldrig flåd fra næsen med mindre den lige har drukket vand. Forkølelser ender ofte som lungebetændelser med mindre de behandles og man bør altid have i baghovedet, at intet disponerer så godt for luftvejssygdomme som et forkert terrariemiljø. Skildpadder der går i savsmuld indånder små støvpartikler fra dette og fremmedlegmer kan være starten på irriterede luftveje hvor bakterier, virus og svamp meget lettere får fodfæste. En luftvejslidelse bør altid undersøges omhyggeligt og ikke blot behandles med det første antibiotika indenfor rækkevidde. Det sygdomsfremkaldende agens skal isoleres og bestemmes og dernæst kan der så specifikt behandles imod netop dette. Senest har der været forsket en del i USA i Mycoplasmers rolle i luftvejssygdomme hos krybdyr, men indtil videre er der ingen skandinaviske laboratorier der har haft interesse i, at kunne teste for sygdommen. Vandlevende skildpadder der “svømmer skævt” eller “ligger skævt i vandet” lider ofte af lungebetændelse. Efterhånden som pusmængderne samles i den syge lunge tynger det skildpadden ned og forårsager den unormale svømmeadfærd.​

      Hævelser og knuder

      Hævelser omkring led kan ses ved urinsyregigt, ledbetændelse, forstuvning, reaktion på fremmedlegemer mm. Bakterier, svampe og svulster kan også forårsage hævede områder. Ofte opdages det først, når der er dannet en fast indkapslet pus-masse, som føles hård ved berøring. Disse ligger ofte lige under huden og kan være af anseelig størrelse. Når området omkring øret synes hævet (eller virkelig “buler ud”) er det ofte på grund af en mellemørebetændelse. Huden over øreområdet skal normalt være glat og uden hævelser, men efterhånden som der ophobes pus i mellemørets hulrum presses ud. Ødemer kan skyldes hjerte-lungesygdomme, proteinmangel, lever- og nyreskade mm. “Pletter” og farveændringer: Der ses ofte rødlige “pletter” eller plamager på både hud og skjold (især på plastron?s lyse områder) når skildpadden lider af en blodforgiftning (idet de forskellige giftstoffer beskadiger blodkarene (endotoxiner eller endotoxiner forårsager vaskulærskade)). På helt unge skildpadder med tynd forbening af plastron ses disse plamager endnu tydeligere. Dette er alvortige tegn og kræver omgående indgriben. Pletter på hud og skjold kan også skyldes hudbetændelser, hudirritation, svampeinfektion mm. Mørke plamager på skjoldet kan også ses ved en skjold-abscess (“byld”) som oftest vil føles blød og eftergivende ved tryk. Skildpadderne skifter ikke hele hammen på een gang, som slangerne gør det. De skifter derimod løbende mindre hudområder af gangen. Voldsom afstøden af store mængder hud (ofte så endnu ikke hærdet og færdigtdannet hud blottes) ses desværre af og til på grund af overdosering med A-vitamin. A-vitamin er giftigt i for høje doser og der har i tidens løb været en alt for bred margin for den dosering der anvendes. Der kan gå op til 6-7 måneder før skildpadden er kommet sig og har dannet ny og normal hud. “Flager” fra skjoldplader & “Skjoldråd”: Svampe- eller bakterielleinfektioner kan løsne hornlag i skjoldet, så tynde flager afstødes. Lidelsen breder sig ofte til andre områder af skjoldet og kan uden behandling blive ret så voldsomt. Skader på skjoldets hornlag kan føre til betændelsestilstande hvor der opstår kraftige sår. Ofte er det bakterier eller svampe der invaderer vævet. Dybe sår kan brede sig længere ned i vævet så der går betændelse i det underliggende knoglevæv. Der kan naturligvis ses et utal af andre skjoldlidelser end de her nævnte. Blødt skjold: Nogle ganske få skildpadder har helt naturligt et blødt skjold (f.eks “Pandekageskildpadden” (Malacochersus tornieri) men normalt skal skildpadderne udvikle et fast skjold der ikke giver efter for tryk i løbet af deres første leveår. Et blødt skjold er derfor tegn på kalciummangel -med mindre der er tydelige tegn på anden lidelse (f.eks bakterielt skjoldråd mm) “Pyramide-vækst” af skjoldet: Det ses ofte hos skildpadder at skjoldets dele rejser sig under væksten som små “pyramider”. Endnu er årsagen ikke fuldt belyst, men meget tyder på, at foder med for meget protein øger både vækstraten og keratinvæksten, så skjoldpladerne tilspidses i takt med den kraftige vækst. Forvokset næb (“ørnenæb”): ses ofte hos skildpadder der ikke fodres optimalt. Regulering af foderplanen så den tilgodeser skildpaddens behov for kalcium og grove fibre er hensigtsmæssigt, men ofte må det forvoksede næb trimmes først. Forsøg på at klippe næbbet med f.eks saks kan splintre næbbets sammenboksning midt i næbbet -og det er desværre set at det sprøde hornlag er splintret helt op i næsehulen. En næb-trimning bør derfor foretages med omhu og forsigtighed for ikke at forvolde skildpadden skade. Diarré og forstoppelse: der kan opstå diarré på grund af bakterier eller parasitter, men diarré (og somme tider opkast) ses ofte på grund af fejlfodring. Enten grundet foder den pågældende skildpaddeart simpelthen ikke tåler, eller på grund af for vandholdigt foder (fx agurk eller tomat). Fodring med frugt kan (med undtagelse af de meget frugtspisende arter) også give diarré. De planteædende landskildpadder er “designet” til at udnytte langsomt fordøjelige kulhydrater -som f.eks. cellulose- der findes i græs og hø. Skildpaddens tyktarm er da også betydeligt længere end tyndtarmen. Cellulosen omsættes ved hjælp af mikrofloraen i den lange tyktarm. Omvendt er det med de letfordøjelige kulhydrater som findes i f.eks frugt. De omsættes i tyndtarm via enzymer. Desuden kan hyppig fodring med frugt give problemer med flagellater (F. eks Hexamita parva) tilsyneladende fordi frugten omsættes hurtigt og danner et surt miljø. Forstoppelse ses ofte når skildpadder har ædt af terrariets bundlag. Ofte fordi foderet falder ud af madskålen og bundmaterialet spises sammen med foderet. Det ses ofte hvis skildpadder holdes på sand eller grus -og især fint sand synes problematisk. Sandet lejres som hele “sandbanker” inde i tarmen og stopper foderets passage gennem tarmen. Hvis tilstanden ikke behandles hurtigt, begynder det foder der allerede er i tarmen at forrådne -og kan skabe blodforgiftning når giftstoffer og bakterier trænger ud i organismen. Også små og fintudskårne træstumper kan give forstoppelser, hvis de bruges som bundmateriale og fejlagtigt ædes. Skarpe træstumper kan yderligere stikke hul på tarmen og give alvorlig blodforgiftning. Mundhulebetændelse: Ses ikke så tit hos skildpadder som hos slanger, men når de ses, skyldes de ofte bakterier. Ofte opstår de når mundhulens slimhinde er beskadiget (sår, rifter, nedsat immunforsvar mm). De kan dog også skyldes en svampeinfektion -som næsten altid fører tilbage til forkert pasning (forkert temperatur, luftfugtighed, UV-belysning, fodring) idet svampesporer næsten altid er tilstede i miljøet og langt lettere slår an hos svækkede dyr med nedsat immunforsvar. Tarmfremfald eller en glad skildpadde? Skildpadder der lider af tarmfremfald har større eller mindre tarmpartier trædende ud af kloak-åbningen. Grundet presses på vævet tilbageholdes blodet og det fremtrædende tarmvæv vil derfor hurtigt virke opsvulmet og rødligt -efterhånden som det mister blodforsyning mørkfarves vævet og begynder at dø. Dette er både smertefuldt og livsfarligt for skildpadden og kræver omgående kirurgisk behandling. En hyppig misforståelse er, at en skildpadde-penis er et tarmfremfald…. Smukt er det måske ikke, men skildpadden er yderst tilfreds og kræver ingen behandling!​

      Ilt: Nogle skildpadder kan absorbere ilt via huden på halsen. De har desuden strukturer i kroppen, der gør dem i stand til at oplagre ilt, hvilket de bl.a. bruger til at forlænge deres ophold under vand og endda gå i hi herUdbredelse: Skildpadderne lever på alle kontinenter undtagen Antarktis (Sydpolen)Klima: Skildpadder kan leve i næsten alle klimaer, der er varme nok til at de kan fuldføre deres avlscyklusKulde: Selvom skildpadder ikke egner sig til at leve i kulde, har man observeret skildpadder, der svømmer under isen i søerLyde: Selvom skildpadder ikke har stemmebånd, kan de producere lyde ved at presse luft ud af deres lunger. Nogle arter kan lave lyde, der minder om kyllinge-klukken, hundelyde og endda menneske-bøvsen

UV til skildpadder

Belys din skildpaddes levested.

Den rette belysningen af skildpaddes levested, er meget vigtigt. Lyset er ikke bare til for, at du bedre kan se din skildpadde. Det er langt vigtigere end det.

Uden den rette belysning, så vil vores skildpadder blive meget syge og til sidst dø.

Sumpskildpadder har brug for to former for lys: lys, der nærmer sig normal sollys/UVB-lys (kunstigt sollys), som skal placeres over deres solplads og lys/UVA-lys eller infrarød lys der afgiver varme over dyrenes solplads. Der findes også keramiske varmepærer der ikke afgiver lys.

Det er nødvendigt at skildpadder har “dage” og “nætter”, ligesom mennesker. Uden en dag og nat cyklus, vil din skildpaddes sovevaner blive afbrudt, forårsager stress og vil muligvis reducere din skildpaddes immunitet og generelle sundhed.

UVB pæren bør være tændt 12 timer i døgnet. Husk, at skildpadden skal have en døgnrytme, med nat og dag. Lige som alle andre dyr.

Benytter du en infrarød varmepære (pæren er rød), den kan være tændt hele døgnet. Benytter du i stedet for almindelig varmepære (pæren er hvid), så skal den være tændt 12 timer i døgnet.

Lad os tale om UVB-lys først, fordi det er det område, hvor de fleste nye skildpadde hobbyfolk fejler.

Hvorfor har sumpskildpadden brug for UVB-lys / direkte ubrudt* sollys ?
Skildpadder (og alle krybdyr) skal have UVB lys til at producere vitamin D3. D3-vitamin har bl.a. betydning for at kalk kan optages i dyrets krop, så skildpaddens knogler og skjold opbygges korrekt. Uden nok UVB-lys, så vil din skildpadde få skjold problemer og metabolisk knoglesygdom, og til sidst dø!!! Ja, det er virkelig så vigtigt! Hvis du ikke har råd til at købe en UVB lampe, så skal du ikke få dig en skildpadde, før du har.

*Sollys og UVB-lys der går gennem glas, plexi/acryl glas eller vand, inden det når skildpadden, hjælper ikke skildpadden!

UVB belysningen skal hænge, ind over et land, hvor skildpadden kan kravle op og modtage UVB/kunstig sollys. UVB-lys der hænger ud over vandet, hjælper ikke din skildpadde.

Husk, en UVB pære må ikke hænge mere en 15 cm. over skildpadden.
Husk, at skifte din UVB pære, mindst 1. gang om året. Selv om pæren lyser, så afgiver pæren intet UVB-lys.

UVB lys er nødvendig for at skildpadden kan optage kalk og vitaminer. UVB-lys øger skildpaddens appetit, aktivitetsniveau og parringsadfærd. UVB-lys er nødvendig for, at dyrets hamskifte og skjoldet udvikler sig som det skal og skildpadden kan skifte sine skæl/skjoldplader uden problemer, som dyret vokser til.

Nu kan du tænke: Er det ikke nok med en UVB-pære, den giver da også varme fra sig. Nej, en UVB-pære giver en temperatur på ca. 26 grader, selv når den hænger lige op af skildpadden, hvad ikke er nok varme, for din sumpskildpadde.

Desværre er den vigtigste grund til, at mange skildpadder ikke har nok UVB-lys, i deres akvaterrarium, det er ikke fordi deres ejer ikke har råd, til UVB-lys. Det er fordi, deres ejere simpelthen ikke ved, at deres skildpadder har brug for UVB-lys. Det er især tilfældet, når folk får sig en baby skildpadde på et marked eller det sker som en pludselig indskydelse, helt uden at planlægge det på forhånd. Mange af disse baby skildpadder, vil dø indenfor det første år, fordi deres ejere ikke ved, hvordan de tager sig af dem.